Vil du undervise små eller store børn?

I folkeskolen arbejder du i teams med fokus på en bestemt aldersgruppe. Derfor vil det være lettere for dig at få job, hvis dine fag hører til på samme klassetrin.

Vi har forsøgt at opridse de største forskelle for dig, så det bliver lettere for dig at træffe valget.

Det er vigtigt at tænke over den organisering de fleste skoler har indført. Lærerne arbejder i team på enten indskolings-, mellemtrins- eller udskolingsniveau.
Det betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, at valget af dine undervisningsfag hører til på samme klassetrin. Fagene har forskellig vægt og der undervises i fagene i forhold til de forskellige klassetrin.

I læreruddannelsens undervisningsfag dansk, matematik, engelsk og idræt er mellemtrinnet et overlap, så du enten får undervisningskompetence til indskolingen og mellemtrinnet eller til mellemtrinnet og udskolingen. Resten af fagene dækker alle de klassetrin de er på (f.eks. er historie på alle klassetrin). 

Du vil opleve, at der er forskel på fagenes indhold og undervisningsmetoder alt efter, hvilket trin du underviser på. Og der vil være stor forskel på den rolle, du kommer til at spille som lærer.

Læs om forskellen på at undervise på de tre trin:​

Indskolingen (0.-3. klasse)

Det der kendetegner arbejdet i indskolingen er først og fremmest det pædagogiske arbejde hen imod at socialisere børnene ind i skolens fællesskab og lære dem at orientere sig med klassen som et læringsfællesskab. Det er også her grundfundamenterne i skolens store fag lægges. Der er fokus på at lære at gå i skole både socialt, personligt og fagligt. Som lærer skal man gide relationsarbejdet med de små, der er helt afgørende for, om børnene kommer godt fra start. Man skal være klar til et kram i ny og næ, og man skal være indstillet på en undervisning der ofte vil bestå af korte sekvenser, da børnene i indskolingen ofte ikke kan koncentrere sig ret længe ad gangen. Til gengæld vil man som lærer ofte opleve, at man så nærmest kan have gudestatus hos børnene og man bliver en meget betydningsfuld voksen i deres liv. Der er altså meget fokus på det pædagogiske arbejde i indskolingen, men der er bestemt også meget fokus på fagligheden, så det er vigtigt at I kommer ud med en stærk faglighed i jeres undervisningsfag, for det er i indskolingen hele fundamentet skal lægges.

I forhold til forældrekontakten er der fokus på at informere og animere forældrene til at understøtte børnenes socialisering og faglige udvikling. Lektieunderstøttelse og etablering af legerelationer mv.

Mellemtrinnet (4.-6. klasse)

På mellemtrinnet arbejder man videre på det fundament, der er lagt i indskolingen og det er her grundfagligheden kommer på plads. Samtidig skal børnene også gradvist blive klar til større selvstændighed. På mellemtrinnet konsolideres fagligheden og kravene øges, samtidig med, at eleverne begynder at kunne arbejde mere i dybden med stoffet, men der er stadig meget af lærerens tid der går med konfliktløsning, gruppefacilitering og det at understøtte børnene i at være gode kammerater i klassefællesskabet.  Mange undervisere på mellemtrinnet er begejstrede for målgruppen, fordi de oplever, at de har lært grundforudsætningerne ved at gå i skole, men stadig er meget umiddelbare og begejstrede for at lære nyt. Ift forældrekontaktet er der fortsat meget fokus på at orientere om, hvad der arbejdes med og anspore til deltagelse og understøttelse i hjemmet.

Udskolingen (7.-10. klasse)

I udskolingen er der meget fokus på det prøveforberedende arbejde og man skal som udskolingslærer være parat til at føre eleverne til de afsluttende prøver i 9. og/eller 10. klasse og man skal selv være parat til at håndtere det pres der ligger ifm prøverne både når man skal eksaminere og når man skal ud som censor. Som lærer i udskolingen vil man ofte opleve, at forberedelsen til timerne blive mere læsetung, da der kommer mere dybde på fagene. Man skal også vænne sig til at give lidt mere slip på kontrollen og gå over til en mere vejledende lærerrolle, hvor eleverne skal blive mere selvstændige i deres læring som klargøring mod ungdomsuddannelserne. Opdrage dem til at tage ansvar for deres egen læring. Forberedelsen til det videre uddannelsesliv fylder i det hele taget meget, ikke mindst det faktum, at man skal vurdere de unges uddannelsesparathed (Fagligt, socialt og personligt) Det opleves som et stort ansvar, da parathedsvurderingen har betydning for den unges muligheder for at komme videre i ungdomsuddannelserne.

Det pædagogiske arbejde er meget præget af at motivere til læring og relationsarbejdet er anderledes hos udskolingseleverne, fordi de bliver mere lukkede i teenageårene. Man skal kunne se og høre hvad der foregår hos de enkelte elever og håndtere elever der slår sig på ungdomslivet og udvikler psykiske sårbarheder. Verden kan hurtigt vælte i disse år.

Skolehjemsamarbejdet er præget af, at der ikke er så mange informationer til forældrene om hvad man arbejder med, men at der er fokus på samarbejdet med forældrene ift at deres børn bliver uddannelsesparate.