Studerende for en dag
Kom på besøg og oplev hverdagen på den uddannelse, du overvejer at søge ind på. Ved tilmelding bliver du kontaktet af en vejleder fra uddannelsen, som vil hjælpe med at planlægge besøget.
Hvad er Studerende for en dag?
Studerende for en dag er for dig, der har en bestået afgangseksamen fra folkeskolen og er nysgerrig på fremtiden. Du er velkommen til studerende for en dag på UCN, uanset hvor i landet du bor.
Du kan desværre ikke være studerende for en dag, hvis du stadig går i grundskole/folkeskole.
Som studerende for en dag følger du den almindelige undervisning. Du bliver guidet af en studerende eller en underviser, som kan fortælle dig mere i løbet af dagen. Du kommer til at opleve studiemiljøet og får mulighed for at snakke med de øvrige studerende og underviserne.
Alle UCNs 2-4 årige uddannelser i Hjørring, Thisted og Aalborg er klar til at byde dig velkommen som studerende for en dag, og det er muligt hele året. Få en snak om dine muligheder med en af vores studievejledere.
Du kan også overveje...
Du kan allerede nu snuse lidt til livet på det campus, du overvejer at besøge og se oplæg fra vores Åbent Hus om uddannelserne.
Studiepraktik er en anden god mulighed for at prøve en uddannelse af i virkeligheden. Her besøger du UCN i to dage i uge 43 sammen med andre en gruppe andre interesserede.
Tilmeld dig Studerende for en dag
Udfyld formularen, så kontakter en vejleder dig for at arrangere dit besøg på uddannelsen.