Gå til hoved indhold

Meritpædagog

Har du arbejdserfaring som vikar, pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent? Du kan uddanne dig til pædagog, imens du arbejder og få merit for alt det, du allerede kan.
  • Professionsbachelor med merit

  • 3,5 år

  • Aalborg

  • Studiestart i september

Optagelse og økonomi

For at blive optaget på meritpædagoguddannelsen skal du opfylde et uddannelsesmæssigt adgangskrav og have pædagogisk arbejdserfaring.

Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?

Få hele din uddannelse betalt, når du søger ind til september 2024!

Arbejder du på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution el. lign., og drømmer du om at blive pædagog? Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for personale på det specialiserede socialområde. Vi kan derfor tilbyde 25 gratis pladser med specialiseringen social- og specialpædagogik med studiestart til september 2024. Pladserne er først-til-mølle.

Få dækket din deltagerbetaling med op til 10.000 kr. om året

På denne uddannelse kan du søge midler i Omstillingsfonden, der har til formål at give medarbejdere på arbejdsmarkedet bedre mulighed for efter- og videreuddannelse. Du skal leve op til tre kriterier for at søge i fonden, og pengene uddeles efter "først til mølle"-princippet.

Adgangskrav til meritpædagog

Deltagerbetaling

Uddannelsen meritpædagog er med deltagerbetaling under lov om åben uddannelse, der er en række tilbud om uddannelse til erhvervsaktive voksne, der ønsker at efter- og videreuddanne sig.

Du får ikke SVU - men du får løn

På uddannelsen meritpædagog kan du ikke søge om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), men du arbejder i kombination med uddannelsen og modtager løn.

Hjælp til finansiering

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Er du ordblind, talblind eller har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser? Som studerende på en åben uddannelse, har du desværre ikke mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte (SPS) igennem uddannelsen. Der kan dog ofte findes andre støttemuligheder til dig med særlige behov.

Læs om støtteordninger på en åben uddannelse.