Gå til hoved indhold

Ledige pladser til september

Ønsker du at starte på en uddannelse til september? Måske er der en ledig plads på UCN, der er noget for dig.

Ansøgningsfristen for ledige pladser til september er 5. august klokken 12.00.

Er der fortsat ledige pladser efter fristen, har du stadig mulighed for at søge ind. Find nærmere information om ansøgningsprocessen og hvordan vi vurderer din ansøgning nedenfor.

Sådan vurderer vi din ansøgning

Når du søger en ledig plads skal du leve op til uddannelsens adgangskrav.

Hvis du søger før den 5. august klokken 12:00

Er der flere ansøgere end der er pladser, foretager vi en helhedsvurdering af hver enkelt ansøgning med vægt på en række udvælgelseskriterier. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i kriterierne for den uddannelse, du ønsker at blive optaget på.

Hvis du søger efter den 5. august klokken 12:00

Ansøgninger vurderes efter først til mølle-princippet. Det vil sige, at vi behandler ansøgningerne i den rækkefølge, vi modtager dem.

Kontakt en vejleder

Hvis du har brug for sparring eller er i tvivl om, hvad din baggrund kan give adgang til, så tøv ikke med at kontakte en af vores studie- og optagelsesvejledere. Du kan også få hjælp til din ansøgning og optagelsesportalen nemStudie.