Optagelsesportalen nemStudie

Se om du er blevet optaget på UCN ved at benytte optagelsesportalen nemStudie


Ved UCN benytter vi nemStudie til at kommunikere med dig, efter du har sendt din digitale ansøgning via optagelse.dk, og derfor er det vigtigt at du holder øje med portalen i hele ansøgningsperioden.

Fra den 28. juli lige efter midnat vil du kunne gå ind og se, om du er blevet tilbudt en studieplads.

Husk at bekræfte din plads

Du skal bekræfte, om du vil have studiepladsen. Det skal gøres senest den 1. august kl. 12:00.

Vær opmærksom på, at du efter bekræftelsen modtager en kvitteringsmail indeholdende vigtig information omkring din studiestart. Hvis du skal starte på læreruddannelsen, skal du være opmærksom på, at der i kvitteringsmailen er et link til en formular, som du skal udfylde, her skal du inden studiestart oplyse os om hvilket undervisningsfag, du ønsker at starte på.

Ofte stillede spørgsmål

Du kan også få hjælp ved at læse optagelse.dk's egen FAQ.

Hvordan logger jeg på nemStudie?

Hvis du er dansk statsborger, skal du logge på med dit NemID. Hvis du ikke er dansk statsborger, eller ikke har NemID, kan du logge på med din mailadresse.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Uanset status på din ansøgning i nemStudie får du først endeligt svar på din ansøgning den 28. juli.

Hvis du optages på en af UCN's uddannelser, vil du modtage en notifikation via mail, og du vil kunne se dit optagelsesbrev i nemStudie.

Hvordan annullerer jeg min ansøgning?

Du annullerer din ansøgning på optagelse.dk.

Hvor søger jeg om optagelse på flere uddannelser?

Du søger om optagelse på andre uddannelser via optagelse.dk.

Support på optagelsesportal

Betina Slifsgaard
Kontaktperson

Tlf. 72 69 09 15
bes@ucn.dk