Gå til hoved indhold

Produktions­teknolog

Få styr på tekniske anlæg og komplicerede teknologier med denne 2-årige uddannelse.
  • Erhvervsakademiuddannelse

  • 2 år

  • Aalborg

  • Kan læses delvist online

  • Praktikum i september og februar

  • Studiestart i oktober og marts

Du udvikler fremtidens produktion

Vil du være bindeleddet, der får produktionen til at køre? Industrielle produkter fremstilles idag på komplekse anlæg med avancerede systemer, teknologier og materialer. Som produktionsteknolog kan du tage ansvar i udviklingen af fremtidens produkter af høj kvalitet.

Du bringer viden ind i den praktiske løsning

Produktionsteknologer arbejder primært med teknisk beregning, dokumentation, kvalitet og ledelsesopgaver i produktionsvirksomheder. Løsningerne du kommer frem til, skal være realistiske og kunne implementeres i tæt dialog med andre faggrupper i produktion og ledelse.

Du forstår processen fra idé til færdigt produkt

Som produktionsteknolog forstår du hele processen bag det færdige produkt. Fra idéen opstår, konceptet udarbejdes og produktionen kører. Du kan derfor komme ind over idéudvikling, konstruktion, optimering af produktionen, kvalitets- og miljøsikring og kontakten til kunder/leverandører.

Dit overblik er nøglen til kvalitet og optimering

Produktionsteknologens brede viden giver et unikt perspektiv på de forretningsprocesser og kritiske beslutninger, som ligger bag et nyt produkt. Overblikket er nøglen til at se, hvor der kan optimeres, spares ressourcer og udvikles på kvaliteten.

Et fleksibelt studie du kan følge delvist online

Produktionsteknolog er en hybrid-uddannelse og kan følges enten fysisk på campus eller delvist online. Er du med online, skal du møde ind på samme tidspunkt som de fysiske studerende og følger samme skema og mødetider. Læs mere om at læse delvist online.

Mød tre studerende

Max Dybbro Olsen  

Hvorfor læse til produktionsteknolog?  

Jesper Dybdal Andersen  

Hvad har overrasket dig ved studiet?  

Jonas Ansbjerg Jørgensen  

Har du en sjov historie fra din tid på studiet?  

Max Dybbro Olsen  

Hvorfor læse til produktionsteknolog?  

Jesper Dybdal Andersen  

Hvad har overrasket dig ved studiet?  

Jonas Ansbjerg Jørgensen  

Har du en sjov historie fra din tid på studiet?  

Podcasten Uddannelsesrejsen

Axels rejse til produktionsteknologuddannelsen

Axel læser til produktionsteknolog på UCN og er på 2. semester. I afsnittet fortæller han om sin vej til produktionsteknologuddannelsen, om studiestarten og studielivet med alt, hvad det indebærer. 

Du kan prøve uddannelsen, inden du beslutter dig

Bliv "studerende for en dag" og følg et hold på uddannelsen på en normal studiedag. På den måde kan du opleve, hvordan det er og komme tættere på afklaring. Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Kontakt en studievejleder

Har du spørgsmål om optagelse, det faglige indhold på uddannelsen, støttemuligheder eller noget helt fjerde? Vi er her for at hjælpe.

Relaterede uddannelser

Automationsteknolog

Automationsteknolog

Aalborg
Kan læses delvist online
September
It-teknolog

It-teknolog

Aalborg
September
Eksport og teknologi

Eksport og teknologi

Aalborg
Kan læses delvist online
September