Efter- og videreuddannelse 

Der er forskellige muligheder for yderligere uddannelse for færdiguddannede produktionsteknologer.

Top-up-uddannelse

Du har mulighed for at læse videre på uddannelsen produktudvikling og teknisk integration på UCN.

Uddannelsen varer 1½ år (3 semestre) og er en ”top-up” uddannelse, der sigter mod at give dig kompetencer inden for udvikling af produkter og/eller ydelser.

Uddannelsen er nyskabende i den forstand, at det er den første og eneste uddannelse, hvor der udover et tekniskfaglig fokus på produktudvikling, også lægges vægt på at give dig kompetencer til aktivt at integrere andre fagspecialer i dit arbejde. 

Læs på dansk eller engelsk

Du kan læse uddannelsen produktudvikling og teknisk integration på dansk eller vælge at læse den engelske linje Product Development and Integrative Technology. Begge linjer foregår på UCN på Sofiendalsvej 60 ligesom uddannelsen produktionsteknolog.

Internationale muligheder

Med en akademiuddannelse har du mulighed for at gå direkte i job, men du kan også tage til udlandet og ”toppe” din uddannelse op til en bachelorgrad. Afhængig af bachelortype og hvilket land, der vælges, kan det tage mellem 1-2 år.

Den udenlandske institution har typisk brug for at se, hvilke fag du har læst, hvor mange ECTS point du har haft i hvert fag, hvordan du har klaret dig og en henvisning til en studieordning for den uddannelse, du har læst.

Normalt er udenlandske universiteter glade for at optage danske studerende. De er kendt for deres engelske sprogfærdigheder, deres selvstændighed, deres rejselyst samt deres gode faglige og personlige kompetencer.

UCN har valgt ikke at etablere konkrete kontakter med udenlandske universiteter i forhold til top-up uddannelser, da vi har erfaret, at vores studerende ønsker individualiserede løsninger. Dermed er det din egen opgave at undersøge dine muligheder.

Hvis du føler, at opgaven er uoverskuelig, kan det være en idé at henvende dig til en organisation, der gratis hjælper med at formidle uddannelsesophold i udlandet, primært i Australien, USA, Hong Kong, England, Canada, Hawaii mv.

Disse organisationer kan fx være:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan det internationale kontor hjælpe dig med at etablere kontakt og give råd og vejledning, når du har fundet det udenlandske universitet, du gerne vil videreuddanne dig på. Kontakt det internationale kontor på international@ucn.dk.

Efter- og videreuddannelsesmuligheder ved UCN

Hos UCN act2learn udbyder vi en lang række kurser og videreuddannelser på deltid blandt andet inden for teknologi og produktion.

Læs mere om efter- og videreuddannelse ved UCN act2learn.

Generel studievejledning

Gitte Carstens
Generel studievejleder
Teknologi
Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Kontaktperson for alle teknologi-uddannelser.

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind