Gå til hoved indhold

Produktudvikling og teknisk integration

Du lærer at arbejde med udvikling af produkter, processer og mennesker på denne 1,5-årige overbygnings­­uddannelse.
  • Professionsbachelor (overbygningsuddannelse)

  • 1,5 år

  • Aalborg

  • Kan læses delvist online

  • Studiestart i september

Du udvikler og leder projekter, hvor innovation og forretningsudvikling er drivkraften

Som professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integrationkan du indgå i produktudviklingsteam og som projektleder, hvor du arbejder med udvikling af produkter, processer og mennesker.

Tag din faglighed til næste niveau

Uddannelsen bygger ovenpå og supplerer din nuværende faglighed. Du får bred viden om produktudviklingsværktøjer og forstår kompleksitet og betydning af integration af tekniske systemer og produkter.

Mange karriere- og jobmuligheder

Som færdiguddannet er der mange jobmuligheder i industrivirksomheder, hvor du kan arbejde som f.eks. produkt- og procesudvikler, projektleder, produktionsleder eller som konsulent indenfor teknologi, teknik, produktion, logistik og planlægning.

Et fleksibelt studie du kan følge delvist online

Produktudvikling og teknisk integration er en hybrid-uddannelse og kan følges enten fysisk på campus eller delvist online. Undervisningen sendes live fra klasselokalet, så du kan følge med hjemmefra sammen med de andre studerende. Er du med online, skal du møde ind på samme tidspunkt som de fysiske studerende og følger samme skema og mødetider. Læs mere om at læse delvist online.

NYHED

Læs fleksibelt og vær med online

Produktudvikling og teknisk integration er en hybrid-uddannelse, hvor du kan veksle mellem online-deltagelse og fysisk fremmøde. Det er et tilbud til dig, der har langt til Aalborg, så du har mulighed for at tilrettelægge dit studieliv omkring for eksempel studiejob, familie og uddannelse.

Mød en studerende

Hør Mads Jacobsen fortælle om sin uddannelse i produktudvikling og teknisk integration.

Vigtig studieinformation 

Denne uddannelse bliver kun udbudt i sin nuværende form indtil optaget i september 2027 eller februar 2028. 

Fra september 2028 sker der som led i reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser i Danmark ændringer i forhold til muligheden for at tage en overbygningsuddannelse i den nuværende form og direkte efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse. 

Meget er endnu uafklaret, men som det ser ud nu, vil en overbygningsuddannelse vare ét år. Man vil først kunne søge ind på de nye overbygningsuddannelser to år efter afsluttet erhvervsakademiuddannelse. Det betyder blandt andet, at der bliver en tydelig kobling til arbejdsmarkedet. Du vil fortsat med de nye overbygningsuddannelser kunne opnå en professionsbacheloruddannelse.

Vi opfordrer til at holde øje med hjemmesiden, som vi opdaterer løbende. 

Podcasten Uddannelsesrejsen

Christians rejse til produktudvikling og teknisk integration

Christian er færdiguddannet i produktudvikling og teknisk integration fra UCN. I afsnittet fortæller hun om sin vej til uddannelsen, om studiestarten og studielivet med alt, hvad det indebærer.

ARTIKEL

Byg ovenpå på din teknologividen

Produktudvikling og teknisk integration giver dig den nødvendige viden til at udvide din karriere som produktionsteknolog, automationsteknolog eller it-teknolog.

Du kan prøve uddannelsen, inden du beslutter dig

Bliv "studerende for en dag" og følg et hold på uddannelsen på en normal studiedag. På den måde kan du opleve, hvordan det er og komme tættere på afklaring. Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Kontakt en studievejleder

Har du spørgsmål om optagelse, det faglige indhold på uddannelsen, støttemuligheder eller noget helt fjerde? Vi er her for at hjælpe.

Relaterede uddannelser

Automationsteknolog

Automationsteknolog

Aalborg
September
Energi­teknolog

Energi­teknolog

Aalborg
September
El-installatør

El-installatør

Aalborg
Kan læses delvist online
September
It-teknolog

It-teknolog

Aalborg
September
Produktions­teknolog

Produktions­teknolog

Aalborg
Kan læses delvist online
September
,
Februar
Vvs-installatør

Vvs-installatør

Aalborg
Kan læses delvist online
September