Elitesport og studier ved UCN

Vidste du, at du kan tage en uddannelse på UCN samtidig med, at du dyrker sport på eliteniveau?

Ønsker du at tage en uddannelse på UCN samtidig med, at du dyrker sport på eliteniveau? Så kan vores studievejledere hjælpe dig med at planlægge din uddannelse, så det kan lade sig gøre. Du kan også få hjælp ved Nordjysk Elitesport. Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse, samtidig med at du stadig dyrker din sport på højt niveau - eller træner for at nå derop.

Nordjysk Elitesport og vejlederne på UCN yder professionel rådgivning om blandt andet valg af studieretning, studieteknikker, fleksible individuelle studieforløb, deltagelse i gruppearbejde, flytning af eksamener, eksamen via Skype, dispensationer samt SU. Desuden tilbyder Nordjysk Elitesport diverse støtteordninger, som du som udøver kan læne dig op ad i det daglige.

UCN samarbejder om støtte til elitesportsfolk

Nordjysk elitesport er etableret i 2008 af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med UCN, Elitesport Aalborg og AaB. Elitesportskoordinator er Rasmus N. Haagensen, som er uddannet cand.mag i Samfundsfag fra AAU og Idræt fra Københavns Universitet.

Rasmus er samtidig projektleder i Spillerforeningens uddannelsesprojekt Study4player og har desuden en baggrund som elitehåndboldspiller - senest for AaB Håndbold.

Nordjysk Elitesport og Spillerforeningen har indgået en aftale om, at Spillerforeningen står for udviklingen af og rådgivningen i Nordjysk Elitesport. Med initiativet vil vi sikre, at elitesportsudøvere ikke behøver at vælge mellem at dyrke deres sport og at tage en videregående uddannelse. Det mener vi er til gavn både for den enkelte udøver og for samfundet generelt.

For at kunne blive optaget under Nordjysk Elitesport skal du være udøver eller træner på højeste nationale niveau - eller inden for en overskuelig årrække realistisk kunne komme der.

Elitesport og studier

Rasmus Haagensen
Elitesportskoordinator

Tlf.: 22 26 00 44
rh@adm.aau.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Læs om Røntgenrummet på uddannelsen

Optagelse
- Sådan søger du ind