Adgangskrav og udvælgelseskriterier

Du kan søge ind på serviceøkonomuddannelsen via to kvoter afhængigt af din baggrund.

Kvote 1 - Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00

Ansøgere med en gymnasial eksamen (se definition af gymnasial eksamen).

Derudover skal du opfylde uddannelsens specifikke fagkrav som er: matematik C, erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi B.

Dette fag skal være bestået med en karakter, der er mindst 2,0. Hvis der indgår flere karakterer i faget skal gennemsnittet være mindst 2,0. Kravet er ikke opfyldt ved oprunding.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi ansøgere i denne kvote med de højeste eksamensgennemsnit. Der optages efter 7-trinsskalaen. Gennemsnit efter 13-skalaen omsættes til 7-trinsskalaen.

Har du en udenlandsk gymnasial eksamen, hvor dit gennemsnit kan omregnes til den danske karakterskala, behandles din ansøgning efter kriterierne i kvote 1. OBS: Ansøgningsfristen for ansøgere med en udenlandsk gymnasial uddannelse er 15. marts kl. 12.00. Læs mere hos Styrelsen for International Uddannelse.

Kvote 2 - Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00

Du skal opfylde ét af nedenstående adgangskrav:

  • En af disse relevante erhvervsuddannelser – uden yderligere specifikke fagkrav:

    • Bager (trin 2)
    • Detailhandelsuddannelsen med specialer
    • Detailslagter med specialer
    • Eventkoordinator (trin 2 hvis gl. ordning)
    • Generel kontoruddannelse
    • Gastronom (med specialer)
    • Handelsuddannelse med specialer
    • Konditor (trin 2)
    • Receptionist
    • Tjener (trin 2)
       
  • En anden 3-årig erhvervsuddannelse – her kræves yderligere fagene matematik C eller virksomhedsøkonomi B eller erhvervsøkonomi C

Du skal også søge i kvote 2, hvis du har:

  • En godkendt udenlandsk eksamen
  • En gymnasial eksamen, hvis du har andre dokumenterede aktiviteter, som du ønsker at få med i vurderingen. 
  • En godkendt individuel kompetencevurdering (IKV), hvis du ikke opfylder et af de formelle krav. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Alle ansøgere i kvote 2 skal sammen med ansøgningen sende en motivationsbeskrivelse, hvor du beskriver din motivation og dine personlige kvalifikationer for at søge studiet.

Udvælgelseskriterier i kvote 2

Er der flere ansøgere i kvote 2 end der er pladser til, vurderer vi - ud over adgangskravene - også dine faglige, almene og specielle kvalifikationer og lægger vægt på følgende kriterier (i ikke prioriteret rækkefølge):

  • studierelevant arbejde 
  • anden arbejdserfaring 
  • studie eller arbejde i udlandet 
  • engagement i fritidsaktiviteter eller foreningsarbejde 
  • yderligere gymnasiale fag 
  • din personlige begrundelse for at vælge uddannelsen som serviceøkonom

Kvote 2 ansøgere kan indtil 15. maj kl. 12.00 vedhæfte dokumentation til ansøgningen på www.optagelse.dk. Hvis du først senere færdiggør din adgangsgivende eksamen, har du frist indtil 5. juli kl. 12.00 til at vedhæfte din dokumentation.

Individuel kompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder uddannelsens adgangskrav, men har kvalifikationer, som kan sidestilles med adgangsgrundlaget, har du mulighed for at søge om dispensation i form af en individuel kompetencevurdering (IKV).

En positiv IKV giver dig adgang til at søge optagelse på lige fod med øvrige ansøgere i kvote 2 på www.optagelse.dk.

Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Generel studievejledning

Marlene Hörfarter Hornbech
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 33
mhh@ucn.dk
Gitte Carstens
Generel studievejleder

Tlf.: 72 69 13 30
gc@ucn.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Optagelse
- Sådan søger du ind