Job og karriere

Karrieremæssigt kan du gå forskellige veje som serviceøkonom alt afhængig af din individuelle profil.

Servicebranchen er en vidtfavnende branche med mange forskellige underkategorier. Derfor kan din kommende arbejdsgiver, jobtitel samt arbejdsopgaver også spænde bredt alt afhængig af din indsats på studiet, og hvordan du specialiserer dig med praktik, opgaver, netværk osv. i løbet af din studietid.

Mulige jobtitler

Der er utallige mulige jobtitler, som naturligvis er betinget af din individuelle profil. Din individuelle profil er et samspil mellem:

  • Din faglighed, dvs. i hvor høj grad, du mestrer den tillærte viden fra studiet
  • Dit specialevalg på studiet
  • Din erhvervserfaring, inklusiv praktikophold
  • Dine personlige kompetencer
  • Øvrige erfaringer

I løbet af uddannelsen til serviceøkonom får du viden og kompetencer inden for ledelse. Nogle kan med det samme efter endt uddannelse opnå en stilling på leder- eller mellemlederniveau, mens andre skal erhverve sig mere erfaring for at kunne bestride en stilling på leder- eller mellemlederniveau – det afhænger af din individuelle profil. Med dette in mente kan din kommende jobtitel være:

  • Marketingkoordinator
  • Marketingmedarbejder
  • Salgskoordinator
  • Salgschef
  • Salgskonsulent
  • Event manager
  • Eventkoordinator
  • Hotel manager
  • Rejsebureaumedarbejder
  • Rejsebureauchef
  • Restaurant manager
  • Yield manager
  • Selvstændig
  • Guest relations manager
  • Receptionist
  • Receptionschef
  • Bookingmedarbejder
  • Bookingchef
  • HR-chef
  • HR konsulent
  • HR koordinator
  • Food og Beverage manager
  • Kontrakt manager
  • Konceptudvikler
  • Konferencekoordinator
  • Projektmedarbejder
  • Aktivitetschef
  • Turistbureaumedarbejder
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Gæsteservicemedarbejder
  • Housekeeping manager
  • Rooms division manager

Mulige arbejdsgivere

  • Hotel
  • Rejsebureau
  • Turoperatør
  • Restaurant
  • Turistinformationscenter
  • Turistattraktioner
  • Sportsklub
  • Eventfirma
  • Køkken
  • Konferencecenter
  • Lokale, regionale, nationale og internationale turistorganisationer
  • Flyselskab
  • Krydstogtindustrien
  • Handlingselskab
  • Nationalparker
  • Festivaler
  • Offentlige og private brancheorganisationer
  • Museer
  • Kulturinstitutioner
  • Kro
  • Campingplads
  • Vandrehjem
  • Kommune
  • Region
  • Incoming bureau

Mulige arbejdsopgaver

  • Salg
  • Gæstebetjening/-service
  • Organisation og planlægning af rejser
  • Innovation og konceptudvikling
  • Markedsføring
  • Human Ressource Management
  • Ledelse
  • Destinationsudvikling og -markedsføring
  • Seværdighedsudvikling
  • Event og konferenceplanlægning
  • Eventafvikling
  • Projektkoordinering
  • Processoptimering
  • Kommunikationsopgaver
  • House-keeping opgaver

Dimittender fortæller

Eventkoordinator

Eventkoordinator og projektmedarbejder, Forum Horsens

Martin Odgaard

 

Det kølige overblik

Når scenelyset på Forum Horsens dæmper sig, og koncerten går i gang, er det ofte eventkoordinator og projektmedarbejder Martin Odgaard, der står bag! Det er ham, der har det kølige overblik, og han er parat til at træde ind, hvor det kræves!

Forum Horsens afholder ca. 200 arrangementer om året og har ca. 600.000 betalende gæster pr. år! Der foregår en bred vifte af arrangementer fra sportskampe på superliga niveau, personale- og erhvervsarrangementer, foredrag, Melodi Grand Prix, stormøder og aktionærmøder. Med andre ord har Martin Odgaard en travl hverdag!

Servicemanagement som speciale

Martin Odgaard blev færdig som serviceøkonom med servicemanagement (sport management) som speciale, men havde allerede i forlængelse af sit praktikophold på Forum Horsens året før, løbende været tilknyttet som eventkoordinator.

Inden serviceøkonomuddannelsen arbejdede han endvidere gennem 4 år med en bred vifte af events, messer, virksomhedsfester og var som frivillig bestyrelsesmedlem af en idrætsforening. Ligeledes har han en matematisk studentereksamen fra 1993.

En typisk arbejdsdag

Martin Odgaard udgør sin egen afdeling, og der er i alt ca. 25 fuldtidsansatte på Forum Horsens. Derudover er der tilknyttet 50 – 100 frivillige, afløsere samt et aflønnet stage crew.

En typisk arbejdsdag for Martin Odgaard består af møder om kommende arrangementer med deltagelse af kunder, medarbejdere fra eventbureau, madleverandører, Forum Horsens egen scenemester samt cafepersonale og med Martin Odgaard som koordinator.

Inden mødet har Martin Odgaard forberedt sig ved at hjemtage en række tilbud, der er med til at danne grundlag for mødet. Efter mødet skal han sørge for at koordinere tiden op til selve afholdelsen af det enkelte arrangement og skal have personalet sat ind i opgaverne. Ligeledes skal han koordinere med andre arrangementer – eksempelvis skal eventuel træning i hallen flyttes grundet arrangementet.

For at holde styr på planerne benytter i øvrigt Martin Odgaard gantkortet, som han fik kendskab til på serviceøkonomuddannelsen.

Afholdelse af arrangementer – Martins Odgaards rolle

Til selve arrangementet er Martin Odgaard  den, der skal have overblikket, hvorfor han ikke bindes til en bestemt opgave, men skal kunne fylde huller ud og eksempelvis kunne tage sig af skrald, knust glas, barvagter osv. Ligeledes har Martin Odgaard løbende kontakt til kunden, til teknikerne og scenemedarbejderne for at få arrangementet til at glide problemfrit.

Det er også Martin Odgaard, der står for forplejningen af alt det praktiske mandskab undervejs. Når et arrangement er i gang, er der ikke tid eller overskud til at stå og nyde musikken eller kampen - Martin Odgaard er fuldt ud koncentreret omkring at skabe de perfekte rammer – han er kort sagt på arbejde!

Jobbet som eventkoordinator

Martin Odgaard ønsker at fremhæve, at der intet stjernestøv er over jobbet som eventkoordinator, selv om diverse stjerner kan optræde i Forum Horsens. Det er vigtigt at kunne smøge ærmerne op og kunne arbejde på alle niveauer – både i ført den ”hvide” som den ”blå” skjorte.

Det er et hårdt arbejde med mange arbejdstimer, og Martin Odgaard er den første mand, der kommer og den sidste der går, når arrangementerne løber af stablen. Han styrer selv sin arbejdstid, der som udgangspunkt udgør 37 timer ugentligt, men det er varierende grundet jobbets karakter.

Serviceøkonomuddannelsen og jobbet som eventkoordinator

Selv om Martin Odgaard havde fire års erfaring som ufaglært eventkoordinator fandt han ud af, at den praktiske erfaring ikke var nok, han manglede værktøjer og en teoretisk forståelse. Behovet for mere teoretisk viden fik Martin Odgaard opfyldt gennem serviceøkonomuddannelsen; ”Med uddannelsen fik jeg den manglende teoretiske forståelse for det, jeg havde praktisk erfaring med, og jeg fik viden om, hvorfor jeg gjorde det, jeg gjorde, fik gode planlægningsværktøjer og værktøjer til at skabe overblik”.

Ligeledes ser Martin Odgaard sammenhæng mellem uddannelsen og jobbet og påpeger, at det især var studieopholdet på Forum Horsens, det gav ham en åbenbaring og bekræftelse på, hvad han ville arbejde med i fremtiden; ”I min praktik fik jeg forståelsen for koblingen mellem praktik og teorien på uddannelsen”.

En glad Martin Odgaard konstaterer, at han som eventkoordinator og projektmedarbejder arbejder med områder som konceptudvikling, planlægning, evaluering, innovation, personaleledelse, Human Ressource Management, udvikling af arbejdsmiljø og roller samt økonomi i forhold til at skulle fastsætte priser pr. kuvert eller billet.

Alt sammen fagelementer og problemstillinger han som serviceøkonom fra UCN har opnået indsigt og kompetencer i at kunne løse!

Receptionist

Receptionist hos First Hotel Europa (tidligere Quality Hotel Aalborg)

 

Mia B. Nielsen

Den fleksible receptionist

Når Aalborg Kongres og Kultur Center inviterer til store arrangementer, og Restaurant Papegøjehaven er fyldt op med forventningsfulde gæster, er det receptionist og serviceøkonom Mia B. Nielsen, der sørger for, at gæsterne også har et sted at overnatte.

Dette i form af First Hotel Europa, der er et 4-stjernet hotel midt i Aalborg med 168 værelser og morgenmadsrestaurant. Hotellet ligger i samme bygning som restauranten og Aalborg Kongres og Kultur Center. Netop det tætte samarbejde med Aalborg Kongres og Kultur Center samt Restauranten Papegøjehaven er hotellets særkende, og det er Mia B. Nielsen, der har ansvaret for at sammensætte pakkeløsninger til kunderne.

Dermed skal hun sørge for, at alle aftaler er på plads ved de forskellige samarbejdspartnere, der indgår i pakkeløsningen.

Endvidere skal hun selv beregne priser på pakkeløsningerne og hvorvidt, det kan betale sig at sammensætte den enkelte pakke. Som receptionist arbejder Mia B. Nielsen ydermere med ind- og udtjek af gæster, booking, besvarelse af gæsternes mangeartede spørgsmål, kasseopgørelse, telefonbesvarelser, besvarelser af de mange mails, fax og andre typer efterspørgsler.

Mia B. Nielsen fremhæver endvidere, at man som receptionist skal være fleksibel, hvad angår arbejdstider, da disse kan forekomme fra kl. 7.00 – 23.00 og dette både i weekenden og på helligdage. Med et konstant flow af gæster, er der heller ingen faste pauser.

Sammenhæng mellem uddannelsen og jobbet

Mia B. Nielsen mener, at hun med serviceøkonomuddannelsen i baghånden har opnået forståelse for en række årsager til problemer af forskellig karakter, ligesom hun føler sig i stand til at kunne løse disse. På uddannelsen arbejdede hun blandt andet med arbejdspladsvurderinger, og på hotellet er det netop Mia B. Nielsen, der har ansvaret herfor.

Også fag som servicemanagement og intern marketing er fag, hun ser anvendelsen i, ligesom faget organisation er brugbart i hverdagen.

Grunden til at hun tog uddannelsen er, at hun gerne ville have mere viden oven i den store viden, hun allerede havde indsamlet som stuepige på et lille hotel samt et eksamenspapir herpå. På det lille hotel skulle hun både lave og servere mad, gøre rent, udføre receptionsarbejde og klare bordopdækningen til den næste fest. Det var netop her, Mia B. Nielsen fik sin interesse for hotelverdenen.

Praktikopholdet på First Hotel Europa

Mia B. Nielsen tog sit praktikophold på First Hotel Europa og fik på den måde døren åbnet for det nuværende job. For Mia B. Nielsen var praktikopholdet ligeledes en øjenåbner, der gjorde, at en del af teorien fra undervisningen fik praktiske ben at gå på. Det var netop her i praksis, at hun rigtig forstod, hvad hotelspecialet egentligt handlede om.

Hun vil gerne fremhæve det centrale i selv at tage hånd om praktikopholdet, og hun mener, det er vigtigt, at de studerende selv skal sætte sig ordentlig ind i den virksomhed, de ansøger og også selv kommer med spørgsmål til virksomheden, inden kontrakten underskrives. Ved selv at tage ansvar for praktikopholdet og de mål, den enkelte vil udfri, mener hun, at der er en god chance for at få et; ”et vildt godt ophold”, lige som hun selv havde det og fortsat har det på First Hotel Europa.

Rejsebureau

Gruppeansvarlig ved Best Travel, Aalborg

Morten Mørch Meyer

 

Praktik som døråbner

Morten Mørch Meyer fik arbejde hos rejsebureauet Best Travel i Aalborg, da han blev færdig som serviceøkonom. Året før havde han gennemført sit 3 måneders praktikophold i selvsamme virksomhed, hvorfor praktikopholdet blev en slags døråbner for Morten Mørch Meyer.

Dog havde han allerede en god portion brancheerfaring som tidligere medarbejder i Best Western kæden ved den danske afdeling i Irland samt ved Star Tour.

Best Travel

Best Travel karakteriseres af Morten Mørch Meyer som værende et almindeligt rejsebureau, der primært sælger skirejser, storbyrejser, temarejser, og specialrejser for større grupper. På kontoret i Aalborg er der 16 ansatte, og Morten Mørch Meyer beretter, at der ikke findes en typisk dag som gruppeansvarlig, da opgaverne skifter løbende.

Arbejdsopgaver

Pt. arbejder han for eksempel med vinterrejser for grupper. Til andre tider udarbejder Morten Mørch Meyer marketingmateriale i samarbejde med marketingafdelingen, idet han gennem sit netværk af samarbejdspartnere udarbejder tilbud til de store skoler.

Marketingafdelingen trykker herefter materialet, som sendes ud på skolerne. Derudover producerer han i samarbejde med Best Travels samarbejdspartnere rejser ved at sammensætte pakkerne bestående af fly og hotel for herefter at beregne prisen.

Alt i alt mener Morten Mørch Meyer, han har en stor indflydelse på sin arbejdsdag.

Et godt råd

Et godt råd til nye og kommende serviceøkonomstuderende er ifølge Morten Mørch Meyer at finde en realistisk praktikopholdsvirksomhed i forhold til at åbne dørene til et fremtidigt job.

Den studerende skal tænke sig om i forhold til, hvad det er, denne vil opnå med praktikopholdet; er det at skabe jobmuligheder i forlængelse af studiet eller at opleve et andet land?

Et andet godt råd er at skabe sig et godt netværk til brug efter dimissionen. Morten Mørch Meyer er selv et godt eksempel herpå.

 

Serviceøkonom med flere års erfaring fortæller

Læs også interviews med serviceøkonomer med flere års erhvervserfaring bag sig.

General Manager

Etap Hotel, England

Mads Breum Nielsen

Mads Breum Nielsen læste til serviceøkonom, og fire år senere blev han ansat som General Manager på et stort nybygget hotel i England! Men hvordan blev han det?

Inden han startede på serviceøkonomuddannelsen havde Mads Breum Nielsen færdiggjort handelsskolen i Aalborg. Han har altid været interesseret i hotel- og restaurantbranchen, hvorfor det i hans øjne var naturligt at tage serviceøkonomuddannelsen med hotel og restaurant som speciale. Han husker, at han især kunne lide uddannelsen grundet dens fokus på økonomi.

Han havde også overvejet at blive kok eller tjener, men han så i højere grad sig selv arbejde med management i forhold til at skulle varetage funktionsstillinger.

Derfor valgte han serviceøkonom-uddannelsen, og gennem hele uddannelsen var han bevidst om, at han ville fortsætte til udlandet for at læse en etårig overbygning. Ved at vælge udlandet mente Mads Breum Nielsen også, at han ville få en international vinkel på sin kunnen.

Overbygning i England

Efter at have dimitteret tog Mads Breum Nielsen derfor direkte til England for at læse den etårige overbygning i hotel- og restaurant management på Oxford Brookes University, og dermed opnåede han en bachelorgrad. Han fik hurtigt arbejde i hotelkæden Accor, hvor han påbegyndte et 2-årigt graduate program, som er kædens speedkursus i management.

Samtidigt arbejdede han som teamleder i Food and Beverage afdelingen på et firestjernet hotel i Birmingham. I løbet af det første år deltog Mads Breum Nielsen derfor i en lang række kurser i eksempelvis lederudvikling. Herefter kom han til London for på ny at arbejde som teamleder i en restaurant på et af kædens hoteller. Denne gang havde han stor erfaring med sig fra hotellet i Birgminham, og han gjorde det så godt, at han blev forfremmet til Bar og Restaurant Manager.

I denne stilling fik han ansvaret for al mad i forhold til konferencen, restauranten og baren, og samtidigt fik han ansvaret for 30 ansatte, der skulle trænes op til at kunne varetage den udvikling, hotellet var i gang med.

General Manager

Fire år efter sin dimission som serviceøkonom blev Mads Breum Nielsen ansat som General Manager på et nybygget Etap hotel i Portsmouth.

Jobbet indebærer, at Mads Breum Nielsen nu har det fulde ansvar for at bygge hotellet op fra bunden, og han arbejder dermed med alt fra kontrakter, bestillinger af inventar til ansættelse af medarbejdere med videre.

Hotellet er et budgethotel med 120 værelser, og prisen for et trepersoners værelse er ca. 350 kr., mens morgenmaden koster omkring 30 kr. Dette low budget hotel koncept er meget populært i Storbritannien, lige som det breder sig i det øvrige Europa.

Sammenhæng mellem serviceøkonom og jobbene

Mads Breum Nielsen mener, at der; ”… bestemt er mange paralleller mellem uddannelsen og den virkelige verden – man lærer at forstå koncepterne bag systemerne, og grundstenene bliver lagt på erhvervsakademiet.”

Samtidigt påpeger han, at der jo altid er et mellemrum mellem praksis og teori; ”… men at man opererer i samme mindset”. Derudover vil han på baggrund af sin erfaring anbefale andre at tage en overbygning på serviceøkonomuddannelsen og gerne i et internationalt regi.

En mulighed er netop England, hvor industrien og kapaciteten er stor, der er mange kæder, som eksempelvis ikke findes i Danmark, og ”der sker mange ting, som ikke foregår i Danmark”. Men det er ikke det eneste gode råd, Mads Breum Nielsen vil give videre til nye studerende.

Gode råd

Han mener ligeledes; ”… at det er vigtigt at lægge et arbejde i det, du gør, og du skal fokusere på det, du vil”.

Den studerende skal vide, hvad man går ind til i branchen og gerne have en overordnet plan i forhold til valget af uddannelse. Dermed kan man arbejde mere målrettet. Det er også vigtigt ikke kun at gå med en romantisk drøm om at have sit eget hotel eller restaurant, men reelt vide at det er hårdt arbejde på alle tidspunkter af døgnet.

Derfor er det vigtigt at researche branchen, og planlægge hvad man vil – Mads Breum Nielsen foreslår derfor at lave en plan 2-3 år ud i fremtiden, og han ser serviceøkonomuddannelsen som det første skridt på vejen. Samtidigt påpeger han, at det er muligt at lave det man vil; ”… men man skal først finde ud af, hvad det er, og det er svært for de fleste”.

Messekonsulent

Aalborg Kongres & Kultur Center - fra købmand til messekonsulent

Lasse Holsteen Jessen

Lasse Holsteen Jessen læste til serviceøkonom med speciale i hotel- og restaurant. Dog havde han også valgt at følge undervisningen i servicespecialet i det omfang, det kunne lade sig gøre. Grunden var, at han syntes, specialerne var spændende, og han ville gerne have et så stort fagligt udbytte med sig som muligt.

Inden Lasse Holsteen Jessen valgte at læse til serviceøkonom, havde han taget uddannelsen til købmand, men søgte umiddelbart efterfølgende nye udfordringer, idet han ville arbejde som rejseleder.

Dette krævede dog  tyskkundskaber, hvorfor Lasse Holsteen Jessen valgte at arbejde seks måneder i baren på et østrigsk hotel. I forlængelse heraf arbejdede han i seks år inden for rejsebranchen; han var rejseleder i fire år og arbejdede to år på et rejsebureau.

Tid til nye kompetencer

Efter seks år i rejsebranchen var det for Lasse Holsteen Jessen atter tid til at opnå flere kompetencer og personlig udvikling. Han ønskede at få koblet ny teori på den tillærte praksis og erfaring fra jobbet som købmand og fra rejsebranchen.

Serviceøkonomuddannelsen passede godt som overbygning til de erfaringer, han havde gjort sig og til den branche, han fortsat ønskede at være en del af.

Dimittend

Efter at have dimitteret som serviceøkonom genoptog Lasse Holsteen Jessen arbejdet i rejsebranchen og arbejdede i det nu lukkede Øster Lindet Rejser/ Thinggaard Rejser.

Efter en kampagne i medierne omkring de fyrede medarbejdere, fik Aalborg Kongres & Kultur Center øje på Lasse Holsteen Jessens kompetencer, og han fik jobbet som messekonsulent.

Jobbet som messekonsulent

Jobbet som messekonsulent ved Aalborg Kongres & Kultur Center Opgaverne som messekonsulent dækker ifølge Lasse Holsteen Jessen et meget bredt område.

Derfor arbejder han både med opsøgende salg (B2B), pleje af samarbejdspartnere, vedligeholdelse af websiden, planlægning af markedsføring, og han deltager ofte på diverse messer for at søge inspiration til kommende  arrangementer.

Ligeledes samarbejder Lasse Holsteen Jessen tæt med sine kolleger omkring afvikling og ikke mindst udvikling af Aalborg Kongres & Kultur Centers egne messer og udstillinger, som er Lasse Holsteen Jessens kerneområde.

Sammenhæng mellem uddannelsen og jobbet som messekonsulent

Lasse Holsteen Jessen mener, der er en række koblinger til uddannelsen som serviceøkonom, da uddannelsen har givet ham en stor baggrundsviden og kompetencer til trods for, at det nuværende job ikke handler om hans speciale hotel- og restaurant.

For Lasse Holsteen Jessen er det også vigtigt at påpege, at nuværende serviceøkonomer ikke skal tro, at de efter to år kan starte med at arbejde som chef eller eksperter på området.

Til gengæld har de opnået et bredt kendskab til alle aspekter af at drive og lede en virksomhed. Og ikke mindst har den enkelte studerende på denne måde også fået chancen for at finde sin hylde på arbejdsmarkedet, idet fagene dækker bredt.

Dermed anser Lasse Holsteen Jessen uddannelsen som det første skridt på vejen i en spændende karriere med mange muligheder. Lasse Holsteen Jessen beretter, at han selv var meget glad for at læse til serviceøkonom, og han mener, at det er meget positivt, at alle uanset baggrund kan læse uddannelsen.

En aha-oplevelse

Grundet Lasse Holsteen Jessens mange års erhvervserfaring inden opstarten af serviceøkonomuddannelsen, fik han en aha-oplevelse, da han med serviceøkonomuddannelsen opnåede en forståelse af, hvorfor hans tidligere chefer eksempelvis handlede, som de gjorde.

Ligeledes fik han en forståelse af, hvorfor arbejdsrutiner var forskellige i forskellige job. Lasse Holsteen Jessen påpeger, at; ”… serviceøkonomuddannelsen blev en øjenåbner, der bevirkede, at en række brikker faldt på plads, og jeg blev bedre rustet til at finde ud af, hvad jeg ville i fremtiden”.

Projektkoordinator

Projektkoordinator ved VisitNordjylland

Bo Immersen

Efter at Bo Immersen blev færdig som serviceøkonom, valgte han herefter at supplere med den 1-årige teknonomuddannelse med speciale i miljøstyring.

Bo Immersen havde nemlig både interesse for rejsebranchen så vel som for miljø og bæredygtighed, og med begge uddannelser mente han at stå stærkt i konkurrencen om et job.

Bos baggrund

Inden Bo Immersen læste til serviceøkonom, havde han færdiggjort henholdsvis Htx, HH samt taget uddannelsen som kontorassistent ved Told og Skat. I forlængelse heraf arbejdede han blandt andet et år i engrovirksomhed.

Han valgte atter at videreuddanne sig fordi, at han ønskede mere uddannelse, havde interesse for rejsebranchen og serviceøkonomuddannelsens to år passede ham glimrende, for så kunne han hurtigt komme i gang igen.

Bo Immersens speciale var servicemanagement, og dette har i hans øjne hjulpet ham i forhold til opgaver omkring projektledelse og i konsulentrollen i hans selvstændige virksomhed.

For Bo Immersen blev uddannelsen til serviceøkonom ligeledes en øjenåbner til samfundet, idet han fandt ud af, hvordan samfundet hang sammen; ”… jeg fik en helhedsforståelse af virksomhedsdrift på de forskellige niveauer i virksomheden.”

Efter færdiggørelse af teknonomuddannelsen arbejdede han som selvstændig som vandkonsulent, hvor han skulle lære virksomheder at spare på vandet.

Senere tilkom også et tre måneders praktik hos VisitNordjylland, hvor han selvstændigt løste en række opgaver inden for bæredygtig turisme. Ligeledes arbejdede han i en periode i en fiskeengrovirksomhed, inden han blev ansat i sin nuværende stilling som projektkoordinator ved VisitNordjylland.

Jobbet som projektkoordinator

Hos VisitNordjylland arbejder han som projektkoordinator på et indsatsområde med titlen ”Det aktive Nordjylland”, der handler om at skabe aktiv ferie for landsdelens gæster. Indsatsområde dækker blandt andet cykel-, vandreture og ridning, mens det til vands handler om surfing, roning og padling.

Dertil kommer golf og skabelsen af en miniuddannelse omkring friluftsliv for at understøtte indsatsområdet. Bo Immersens rolle er få teamet omkring indsatsområdet til at nå målet, som han er ansvarlig for, og dermed kommer emnet projektledelse fra servicemanagementspecialet til sin ret.

Sammenhængen mellem job og uddannelse

Bo Immersen mener, at serviceøkonomuddannelsen har givet han en baggrundsviden, som han har kunnet trække på i sine forskellige ansættelser.

Ligeledes har han på uddannelsen beskæftiget sig med virksomheder, som han senere hen har arbejdet med og for.

Sin nuværende stilling som projektkoordinator fik han grundet sin kombination af uddannelser, ligesom hans tidligere vikariat i virksomheden også var med til at bane vejen herfor. Bo Immersen er derfor af den holdning, at det kan være fornuftigt at kombinere serviceøkonomuddannelsen med andre uddannelser for at stå stærkest muligt.

 

Servicebranchens syn på serviceøkonomuddannelsen

Hvad mener servicebranchen, brancheorganisationer og foreninger egentligt om uddannelsen til serviceøkonom? Det kan du finde ud af gennem en række interviews:

Comwell Sport Rebild Bakker

Receptionistchef Jane Andersen

 

Comwell Sport Rebild Bakker (tidligere Comwell Rebild Bakker) har gennem flere år haft serviceøkonomstuderende i praktik i 3 måneder af gangen, ligesom hotel- og konferencecenteret også har ansat en færdiguddannet serviceøkonom
i receptionen.

På denne baggrund mener receptionistchef Jane Andersen, at der er et match mellem Comwell Sport Rebild Bakkers behov og krav i forhold til uddannelsen som serviceøkonom. I forlængelse heraf påpeger hun serviceøkonomernes brede brancheforståelse som central. Ligeledes er deres viden om fx økonomi og markedsføring vigtige elementer.

En bred forståelse

Med serviceøkonomernes brede forståelse adskiller de sig dermed også fra andre uddannelser som tjener og receptionist. I forhold til yderligere at ansætte en serviceøkonom fortæller Jane Andersen, at hun ser det som noget positivt, at serviceøkonomerne ofte er lidt ældre, og at de har været i praktik.

I praktikken har den studerende nemlig ofte været ude i flere afdelinger og har dermed opnået en større helhedsforståelse; ”For os betyder praktikken utrolig meget – faktisk mere end den tillærte teori. Så når vi ansætter, ligger vi vægt på den opnåede praktiske erfaring omkring receptionistarbejde, kursus og konference.”

I praktik ved Comwell Sport Rebild Bakker

Comwell Sport Rebild Bakker nyder ifølge receptionschef Jane Andersen stor gavn af at have serviceøkonomstuderende i praktik; ”Vi vil også klart anbefale andre virksomheder at gøre dette. Det er netop lidt ældre personer, der er afklarede og selv har valgt, at de vil arbejde indenfor branchen. Derfor har de en lyst og et engagement med sig. Det er også generelt mit indtryk, at vi har haft dygtige studerende”.

Praktikopgaver

De studerende, som Comwell Sport Rebild Bakker har haft i praktik, har henholdsvist haft hotel og restaurant samt turisme som speciale. De har eksempelvis arbejdet med processen omkring at adskille reception og konferencedelen.

Opgaven i den sammenhæng bestod i at analysere konsekvenserne for samarbejdet, kommunikationen og ledelsen. En anden opgave gik ud på at analysere kædens gæster i forhold til leisure delen.

En studerende med turisme som speciale arbejdede med samarbejdsmulighederne med Best of Denmark i forhold til at kunne tiltrække turisterne.

Hele vejen rundt

De studerende kommer først 1½ måned i receptionen for at lære huset at kende. De skal arbejde med alle aspekter af front arbejde og indgå i dialog med gæsterne på forskellig vis. Derefter skal de 1½ måned i konferenceafdelingen, og dermed kommer de hele vejen rundt i de forskellige afdelinger.

Erfaring først 

Jane Andersen mener netop, at virksomheden som en del af servicebranchen har et ansvar i forhold til selv at præge de kommende serviceøkonomer. Samtidigt giver det virksomheden muligheden for at vurdere, om den studerende er en person, der kunne være interessant at ansætte senere. Jane Andersen påpeger i øvrigt, at en nyuddannet serviceøkonom ikke kan forvente at starte som leder - man skal ofte arbejde sig op og erhverve sig erfaring først.

Skanderborg Festival Klub

Kreativ koordinator Jonas Hallberg, arrangør af SMUKFEST

 

Kreativ chef Jonas Hallberg i Skanderborg Festival Klub ser en række fordele ved at ansætte en serviceøkonom; de kan bidrage med gode skematiske værktøjer i en verden, der er fyldt med kreative mennesker, der har fokus et andet sted. I hans øjne er de gode til at sætte ting i rammer og skabe struktur. Dette er også en nødvendighed i forbindelse med events og festivaler som eksempelvis Smukfest.

En hårdere branche

Der er ansat 14 fuldtidsmedarbejdere til at varetage Skanderborg festival, arrangementet Smukfest, og huset er i Jonas Hallbergs øjne stort nok til at kunne rumme en ansat serviceøkonom. 

Selv arbejder han med events og sponsorere. Han begrunder dette med, at event- og festivalsbranchen er blevet hårdere, og at oplevelsesøkonomi er efterhånden blevet en del heraf. Derfor kunne en virksomhed som Skanderborg Festival Klub gøre god bruge af medarbejdere med en mere professionel tilgang, og en sådan medarbejder kunne efter Hallbergs mening sagtens være en serviceøkonom.

Han ser en fin sammenhæng mellem specialet servicemanagement / sportsmanagement / oplevelsesøkonomi og branchens beho og fremhæver faget økonomi som et vigtigt fag i forhold til medarbejdernes kunnen.

I praktik hos Skanderborg Festival Klub

Jonas Hallberg har indtil videre haft to serviceøkonomer i praktik – og han ser frem til den næste. Dette års praktikant arbejdede med at planlægge og gennemføre forskellige events samt opgaver omkring Smukfest. Centrale opgaver var ligeledes at kunne gennemtænke alle forhold omkring det enkelte arrangement, identificere mulige faldgruber og opstille succeskriterier samt have styr på de økonomiske faktorer.

Ved siden af deltog praktikanten i diverse møder, tjekkede kontrakter, sørgede for at sponsorerne havde de rette informationer og adgang til festivalpladsen. Desuden skulle praktikanten også planlægge og gennemføre mindre events undervejs i selve festivalen.

Ben i næsen

Jonas Hallberg sørgede også for, at praktikanten blev kastet ud i situationer, hvor det krævede ben i næsen – og det havde praktikanten! Jonas Hallberg derfor ganske tilfreds med indsatsen. Han anbefaler da også andre virksomheder at tage en serviceøkonom i praktik; der er en række fordele herved, men det stiller også krav til virksomheden!

Af fordele nævner han eksempelvis, at en praktikant kan udfordre virksomheden i dens daglige ageren og være med til at åbne op for nye tanker og ideer. Praktikanterne er ofte unge mennesker, der kan være med til at give gode input og fungere som smagsdommere. Festivalens praktikanter har netop været et godt bud på den typiske gæst, hvorfor virksomheden gjorde god brug heraf.

Krav til virksomheden

Samtidigt vil han gøre servicebranchen opmærksom på, at det også stiller krav til en virksomhed, der overvejer at få en praktikant. Det er vigtigt at ville det og være ærlig omkring det at have en praktikant. Det kræver tid og ressourcer, men investeringen giver ofte en masse tilbage.

Derfor er det vigtigt, at begge parter stiller krav til hinanden. Jonas Hallberg ser en stor fordel i, at praktikken er længerevarende, for dermed kan den studerende nå at udvikle sig. Og hvis den studerende viser engagement og vilje til at arbejde med opgaverne, følger der både ansvar og indflydelse med.

Aalborg Zoo

Informationschef Søren Sørensen

 

Aalborg Zoo fra 1935 er en af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med op til 375.000 besøgende årligt. Der er 1.200 dyr fordelt på ca. 138 arter, og medarbejderstaben består af 55 personer.

Favner bredt

Informationschef Søren Sørensen mener, at en serviceøkonom kan favne bredt, og det passer godt til en virksomhed som Aalborg Zoo, hvor medarbejderne hver har deres ansvarsområde, men også forventes at kunne fungere som blæksprutter, hvis det kræves. Derfor ville han sagtens kunne finde på at ansætte en serviceøkonom, hvis personen havde den rette profil.

Søren Sørensen ser forskellige muligheder i de tre specialeretninger, som serviceøkonomuddannelsen tilbyder, da Zoo har en bred arbejdsflade. Umiddelbart er han især interesseret i specialerne turisme og servicemanagement, der også rummer oplevelsesøkonomi. Alt i alt mener Søren Sørensen, at serviceøkonomuddannelsen matcher de krav, som Zoo kunne have og påpeger også, at det naturligvis også afhænger af ansøgerens personlighed.

I praktik hos Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har haft flere praktikanter, og deter Søren Sørensens indtryk, at disse har været selvstændige og selv har taget initiativ til diverse tiltag. De har hurtigt kunne træde ind og deltage som en del af virksomheden, hvilket er vigtigt som medarbejder i Zoo.

Søren Sørensen er helt bevidst om, at praktikvirksomheder skal gøre sig klar over, hvad de vil bruge praktikanterne til og hvilke mål, de skal opfylde. Virksomheden har nemlig selv indflydelse på, hvor meget den får ud af den enkelte praktikant; ”… har virksomheden gode klare opgaver, kan den få en masse ud af at have en praktikant”. Søren Sørensen påpeger også det faktum, at en praktikant ikke skal have løn, og at praktikanterne kan give virksomheden nye øjne på tingene, da praktikanterne kommer fra et studiemiljø med nye ideer.

Praktikopgaver hos Aalborg Zoo

Aalborg Zoos egne praktikanter har eksempelvis udarbejdet brugerundersøgelser omkring Zoo og det nu lukkede Karolinelund, som hørte under Zoo. Ligeledes har de skulle tage telefonen i omstillingen, da dette er en god måde at lære virksomheden og dens medarbejdere at kende på. Årets praktikant deltog også i planlægningen og udførelsen af forskellige events og arrangementer hen over sommeren, eksempelvis Sct. Hans. Derfor er det ifølge Søren Sørensen vigtigt, at praktikanten også er indstillet på at give en hånd med, når bordene skal opstilles og scenen sættes op – og når det hele skal på plads igen. 

Af øvrige opgaver nævner Søren Sørensen yderligere en brugerundersøgelse, der bestod i at optælle udenlandske biler blandt havens gæster for at danne sig et indtryk af, hvorfra gæsterne kommer og sammenligne tallene med andre undersøgelser. Desuden skrev praktikanten pressemeddelelser, da vedkommende også var dygtig til at mestre det danske sprog.

På baggrund af disse oplevelser med  serviceøkonomuddannelsen på forskellig vis vil Søren Sørensen dermed klart anbefale andre virksomheder at ansætte en praktikant.

Fårup Sommerland

Personale- og parkchef Niels Jørgen Jensen

 

Personale- og parkchef Niels Jørgen Jensen mener, at serviceøkonomstuderende bliver godt klædt på i forhold til de to år, uddannelsen varer. På baggrund af de studerende Fårup Sommerland har haft i praktik, er det hans opfattelse, at de studerende har opnået en god indsigt i servicebranchen. Derfor ville han gerne ansætte en serviceøkonom, hvis vedkommende har den profil, som parken mangler.

Eksempelvis mener Niels Jørgen Jensen, at en serviceøkonom kunne ansættes til at løse opgaver omkring personalet, markedsføring og events.

Praktik hos Fårup Sommerland

Fårup Sommerland har gennem flere år haft serviceøkonomstuderende i praktik i 3 måneder ad gangen, og de studerende har vist gode resultater.

Den seneste serviceøkonomstuderendes hovedopgave var eksempelvis meget brugbar, og Fårup Sommerland overvejer at anvende opgavens ideer i praksis. For Niels Jørgen Jensen vidner dette om, at de studerende er i stand til at frembringe noget, der er relevant i forhold til parkens virkelighed.

Praktikopgaver

Generelt har de forskellige serviceøkonomstuderende da også løst de opgaver, de har fået stillet. Disse opgaver har eksempelvis været gæsteanalyser, flow analyser, opdyrkelse af nye nicheforretninger i forretningen og ensretning af jobbeskrivelserne i Sommerlandet, så disse havde et mere ensrettet udtryk.

På baggrund heraf anbefaler Niels Jørgen Jensen også andre virksomheder at tage serviceøkonomstuderende i praktik.

First Hotel Europa

Receptionschef Susanne Andreasen

 

First Hotel Europa (tidligere Quality Hotel Aalborg) er et 4-stjernet hotel midt i Aalborg med 168 værelser og morgenmadsrestaurant. Hotellet arbejder tæt sammen med Aalborg Kongres og Kultur Center og ligger i samme bygning.

Indtryk af uddannelsen

Af flere omgange har receptionschef Susanne Andreasen fastansat uddannede serviceøkonomer i receptionen. Ligeledes har hun haft fire serviceøkonomstuderende i tre måneders praktik.

På denne baggrund har hun opnået et kendskab til uddannelsen, og hendes indtryk er derfor, at både praktikanter og fastansatte alle brænder for hotelbranchen og er meget villige til at lære nyt, og de ved, hvad de kan.

Den første praktikant blev fastansat

Hendes første praktikant blev ligesom flere af de efterfølgende fastansat, da hun var færdig med uddannelsen året efter praktikken. Hun arbejdede herefter 1½ år på First Hotel Europa i  receptionen for derefter at søge nye udfordringer i København. I dag sidder hun som receptionschef, hvorfor Susanne Andreasen mener, serviceøkonomer kan drive det vidt, hvis de vil og har evnerne.

På denne baggrund mener hun, at serviceøkonomen er en god uddannelse, og at der er et godt match mellem uddannelsen og hotellets krav.

I praktik hos First Hotel Europa

Receptionschef Susanne Andreasen mener, at de fire praktikanter hotellet har haft har været ”vildt effektive”, og de har været personer, der gerne ville lære. Alle praktikanter har haft hotel og restaurant som speciale, og Susanne Andreasen mener; ”… det har været rigtig rigtig godt”.

Anbefaling

Ligeledes vil hun derfor også bestemt anbefale andre virksomheder at tage en serviceøkonomstuderende i praktik. På den ene side hjælper hotellet den studerende i sin uddannelse, og på den anden side hjælper hotellet også sig selv;

”De kan give os nye ideer og tanker og åbne vores øjne for det, vi gør”. Praktikken varer tre måneder, og det mener Susanne Andreasen også er en passende længde i forhold til, at begge parter får noget ud af det.

Arbejdsopgaver i praktikken

Susanne Andreasen beretter, at praktikanterne har løst en lang række forskellige opgaver. Den nyeste praktikant var rundt i samtlige af hotellets afdelinger. Indledningsvist arbejdede hun som receptionist og forestod dermed al mundtlig som skriftlig korrespondance samt servicerede kunder.

Herefter fulgte praktikanten oldfruen i rengøringen i en kort periode for at fokusere på den interne kommunikation og samarbejdet mellem rengøring og reception.

Også regnskabsafdelingen besøgte praktikanten, og endeligt fulgte hun hoteldirektøren i sit arbejde. Dermed opnåede hun en helhedsforståelse i hoteldriften samt et indblik i samarbejdet og kommunikationen afdelingerne imellem. Af andre opgaver udarbejdede hun et system i Excel, der letter dobbelttjek af bookingerne mellem hotellet og Aalborg Kongres og Kultur Center.

Brugbare hovedopgaver

Flere af de studerendes afsluttende hovedopgaver skrevet omkring problemstillinger i hotellet har ligeledes været brugbare i praksis. Hun husker eksempelvis en praktikants analyse af hotellets måde at indlemme nye medarbejdere på samt en analyse af hotellets brand i begyndelsen af hotellets eksistens.

Disse analyser hjælp hende samt det faste personale til at se anderledes på det, de gjorde og til at forbedre områderne. Alt i alt mener Susanne Andreasen, at praktikkerne har været meget vellykkede, og hun er bestemt klar, når de studerende atter skal søge praktikplads.

Dansk Erhverv

Uddannelseskonsulent Marianne Kragh

 

Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. De repræsenterer ifølge deres hjemmeside 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer indenfor handel, rådgivning, oplevelser, transport og service.

Marianne Krag arbejder som uddannelseskonsulent og varetager blandt andet på HORESTAs vegne alle spørgsmål omkring uddannelse indenfor branchen og har ligeledes kendskab til serviceøkonomuddannelsen, da hun har siddet i § 7 udvalget, der er med til at skabe serviceøkonomuddannelsens struktur.

Generelt arbejder hun med alt, hvad der har elementer af oplevelse: fitness, teater, rejsebureauer, sport med mere.

Stigende behov

På baggrund heraf samt grundet tal fra diverse brancherapporter mener Marianne Kragh, at serviceøkonomerne generelt gør sig godt.

Serviceøkonomer opnår hurtigt en mellemlederpost, hvorfor hun mener, at serviceøkonomerne opnår gode ledelsesmæssige kompetencer på uddannelsen.

I hendes øjne har serviceøkonomerne på studiet mulighed for fordybelse og for at opnå et indgående kendskab til branchen på forskellig vis.

Hun ser positivt på den dosis økonomi, der er på uddannelsen, da hun ved, at erhvervslivet efterspørger dette. Alt i alt ser hersker der hos Marianne Kragh ingen tvivl om, at der er et stigende behov for serviceøkonomerne.

Dansk Rejse Bureau Forening

Administrerende direktør Lars Thykier

 

Lars Thykier arbejder som administrerende direktør i Dansk Rejsebureau Forening (DRF), der er en brancheforening for danske rejsebureauer.

DRF blev startet i 1938 og arbejder for at påvirke vilkårene for rejsebureauerne i Danmark.

Markant kendskab til turismebranchen

Lars Thykier har opnået et kendskab til serviceøkonomuddannelse gennem sit markante kendskab til turismebranchen og dermed også til de uddannelsesmuligheder der findes her indenfor. Ligeledes har han på UCN afholdt foredrag om turismebranchen samt omkring branchens forventninger til uddannelsen fremover.

Behov i turismebranchen

Lars Thykier ser et behov for serviceøkonomerne i turismebranchen, og han fremhæver serviceøkonomernes brede viden om servicebranchen generelt og den gode teoretiske ballast. Service-økonomerne har netop en større teoretisk viden, end branchen er vant til.

Erfaring først

Dog mener han, at serviceøkonomerne ikke nødvendigvis skal være ledere fra starten efter endt uddannelse.

Han ser også de 3 måneders praktikken som et skridt på vejen til at opnå praktisk erfaring, uden det dermed er gjort hermed.

Dansk Rejsebureau Forening henviser i øvrigt til serviceøkonomuddannelsen på deres hjemmeside www.travelassoc.dk

3F - privat service, hotel og restaurantafdelingen

Faglig konsulent på uddannelsesområdet Preben Rasmussen

 

1. juni 2006 blev RBF (hotel og restaurationsbrancheforeningen) slået sammen med 3F, der er Danmarks største fagforening.

Preben Rasmussen arbejder i denne sammenhæng som uddannelsesansvarlig for hotel og restaurantafdelingen (Privat service) og kender derfor til denne del af branchen, ligesom han har kendskab til serviceøkonomuddannelsen, da han sidder i bestyrelsen på hotel og restaurantskolen i København.

Preben Rasmussen mener på baggrund heraf samt gennem sin adgang til diverse statistikker, at der er: ”… god brug for og plads til serviceøkonomer”, ligesom han mener at: ”Serviceøkonomen er rigtig for branchen”.

God mulighed for videreuddannelse

Preben Rasmussen påpeger, at han ser serviceøkonomuddannelsen som en god mulighed for dem, der allerede er i branchen og som vil videreuddanne sig. Har en serviceøkonomstuderende en faglært uddannelse og erfaring bag sig og dernæst bygger ovenpå ved at tage serviceøkonomuddannelsen, kan Preben Rasmussen ikke se noget til hinder for, at de færdiguddannede kan beklæde en stilling som mellemleder i hotel- og restaurantbranchen.

Han mener netop, at der pt. er for mange mellemledere i branchen, der mangler teoretisk viden om eksempelvis økonomi og branchekendskab generelt. Preben Rasmussen hævder ligeledes, at erfaring i servicebranchen kan opnås på flere måder; den studerende kan også sideløbende med gymnasiet eller serviceøkonomstudiet opnå erhvervserfaring ved at tage sig et relevant studiejob.

Desuden mener han, at uddannelsen også kan også anvendes i andre sammenhænge, idet der i efter hans mening opnås en række faglige generelle værktøjer og redskaber som eksempelvis virksomhedsøkonomi og marketing, der kan anvendes andre steder i erhvervslivet.

Faglig studievejleder

Lars Olsen
Faglig studievejleder

Tlf. 72 69 13 95
laol@ucn.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Følg os på Facebook

Optagelse
- Sådan søger du ind