Gå til hoved indhold

Vi har faktisk hele 12 års erfaring i at drive en online-uddannelse og derfor også et godt indblik i vores studerendes behov. Det er bl.a. årsagen til, at vi tilbyder dig at deltage live i online-undervisningen, hvis du foretrækker det, men vi giver dig ligeledes muligheden for at se en optagelse af undervisningen, når det passer ind i dine planer.

Læs online og vælg mellem fire specialer

Der er tale om et almindeligt uddannelsesforløb, som kræver, at du holder virtuel kontakt med underviserne og dine medstuderende.

Du kan læse serviceøkonomuddannelsen online med speciale i enten:

  • Hotel & Restaurant Management
  • Turisme Management
  • Sport & Event Management
  • Detail Management

Du kan læse mere om specialerne under fag og opbygning.

Sådan søger du ind

Du søger ind på onlineuddannelsen på samme måde, som andre uddannelser.

Krav til onlinestuderende

Som onlinestuderende læser du en fuldtidsuddannelse. Så selvom der er en fleksibilitet ift. hvornår du ser optagelser fra undervisningen, følger du de samme deadlines for eksamener og læringsaktiviteter, som de der læser uddannelsen på campus.

Der er desuden et obligatorisk praktikforløb i en relevant virksomhed i 13 uger fra august til november på 2. studieår. Du skal derudover have en god internetforbindelse, samt udstyr der kan trække nye systemer, webkamera og høretelefoner med mikrofon.

4Player - Online serviceøkonom for elitesports udøvere

I samarbejde med 4player, under Spillerforeningen, udbyder UCN serviceøkonom-uddannelsen med speciale i sport og event management til elitesportsudøvere som onlinestudie.

Konceptet indebærer, at uddannelsen foregår under særlige vilkår med fleksibilitet og hensyntagen til elitesportsudøverens dagligdag med træning, kampe og mesterskaber.

Som færdiguddannet serviceøkonom med speciale i sport og event management, har du mulighed for at ansøge om optagelse på overbygningen til professionsbachelor i sport management, som også udbydes i samarbejde med 4Player.

Læs mere om konceptet på 4player eller kontakt vores studievejleder.

Nordjysk Elitesport rådgiver

På UCN er der ligeledes den lokale rådgivnings- og støtteordningen, Nordjysk Elitesport, der hjælper de studerende elitesportsudøvere med at få puslespillet til at gå op. De har haft snakket med Simon Skou Jakobsen om at kombinere sporten med serviceøkonom online.