Gå til hoved indhold

Betinget optagelse

Alle UCN's uddannelser har betinget optagelse. Det betyder, at du – selvom du ikke opfylder adgangskravene til en uddannelse ved ansøgningsfristen – har mulighed for alligevel at blive optaget på betingelse af, at du når at opfylde adgangskravene inden studiestart.

At søge betinget optagelse kræver, at du i din ansøgning tilkendegiver, at du forventer at komme til at opfylde adgangskravene inden studiestart.

Børne- og straffeattest

Du kan blive afkrævet en straffe- og/eller børneattest i forbindelse med praktik. Det gælder særligt for uddannelser, hvor du i praktikken er i kontakt med børn og unge under 15 år.

Dispensation for usædvanlige forhold

Du har mulighed for at søge om dispensation, hvis du har været udsat for usædvanlige forhold, der har påvirket resultatet af din adgangsgivende eksamen, således at din optagelseskvotient er blevet lavere end den krævede grænsekvotient for optagelse.

Genoptagelse/genindskrivning

Du kan søge om genoptagelse/genindskrivning, hvis du tidligere har gået på uddannelsen enten hos UCN eller hos en anden uddannelsesinstitution, der også udbyder uddannelsen.

Gymnasial supplering

Mangler du et eller flere fag for at komme til at opfylde de specifikke adgangskrav til en uddannelse har du mulighed for at tage faget via gymnasial supplering.

IB / Udenlandsk eksamen

Bliv klogere på hvordan og hvornår du skal søge ind på en uddannelse på UCN, hvis du har en IB eller en godkendt udenlandsk eksamen.

Individuel konkret vurdering (IKV)

Opfylder du ikke adgangskravene til den uddannelse, du ønsker at søge om optagelse på, kan du søge om en individuel konkret vurdering (IKV). På baggrund af dine dokumenterede kvalifikationer, færdigheder og viden vil UCN vurdere om dine kompetencer kan sidestilles med de formelle adgangskrav til de enkelte uddannelser.

Kandidatreglen

Kandidatreglen betyder, at ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun vil kunne optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den nye uddannelse.

Kandidatreglen gælder for ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, uanset i hvilket land kandidatuddannelsen er gennemført.

Merit

Bliv klogere på merit og hvad du skal oplyse om ift. tidligere uddannelse og beskæftigelse.

Overflytning

Du kan søge om at blive overflyttet til en uddannelse på UCN, hvis du går på den tilsvarende uddannelse på en anden uddannelsesinstitution/et andet uddannelsessted.

Sprogkrav

Når du søger om optagelse på en uddannelse, der udbydes på dansk, skal du dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge eksamener på dansk.

Standbyplads

Standby betyder, at du står til rådighed. Hvis du søger en standbyplads, skal du være klar til at acceptere tilbud om en ledig plads i et nærmere fastsat tidsrum efter studiestarten 1. september (sommer) og uge 6 (vinter).