Uddannelsens indhold

Som 1½-årig overbygning forløber uddannelsen sport management over tre semestre med hvert deres faglige fokus som omdrejningspunkt.

Tidsrum for skemalagte aktiviteter

Du skal forvente skemalagte aktiviteter i tidsrummet 8.30-17.10. Skemalagte aktiviteter kan f.eks. være undervisning, workshops, andre studieaktiviteter etc.

1. semester

1. semester har fagligt fokus på:

  • Professionel sportsvirksomhed

Herunder gives dybdegående indblik i

  • Sportsindustrien og dennes omverden
  • Metode og research i sport
  • Sportsmarketing
  • Sportsmanagement

Desuden indgår der på dette semester to udvalgte temaer, hvor du arbejder med nye områder, trends eller lignende i relation til sportsmanagement-branchen.

2. semester

2. semester bygger videre på nogle af de fag, som 1. semester slap og giver dermed en ekstra uddybende dimension på højere niveau. 2. semester koncentrerer sig i udgangspunktet om: 

  • Event
  • Massesport

Og herunder gives viden inden for følgende faglige felter

  • Sportsjura (sportskontrakter /risk management)
  • Sportsøkonomi
  • Sportsmanagement
  • Sportsmarketing

Ligesom på 1. semester arbejder du også med temaundervisning på 2. semester.

Dette tema fastlægges som de andre temaer efter, hvad der rører sig i forbindelse med branchen.

3. semester

Uddannelsens sidste og 3. semester udgør henholdsvis studiepraktikophold og bachelorprojekt.

Studiepraktikken giver dig mulighed for at afprøve den opnåede teori og metode i praksis gennem opgaveløsning i en given sports-, events-, og/eller fritidsvirksomhed/organisation i udlandet eller Danmark.

Det er din mulighed for yderligere fordybelse, inden uddannelsen afsluttes med dit bachelorprojekt, hvor du får mulighed for at fremvise dine opnåede metodiske, analytiske og teoretiske kompetencer i relation med en sports-, event- og fritidsvirksomhed/organisation i Danmark eller i udlandet.

Undervisningsform

Undervisningen på 1. og 2. semester foregår på baggrund af en vekselvirkning mellem holdundervisning, øvelsesrækker, forelæsninger, cases, projekter, præsentationer (inkl. studenterpræsentationer), seminarer samt studieophold i organisationer, der har tilknytning til uddannelsen sport management.

3. semester foregår som udgangspunkt i en given virksomhed eller organisation.

Læs mere om uddannelsen i studieordningen.

Tag uddannelsen på engelsk

Du har også mulighed for at tage uddannelsen sport management på engelsk på et internationalt hold. Læs mere om mulighederne for at læse sport management på engelsk.

Faglig studievejleder

Lars Olsen
Faglig studievejleder

Tlf. 72 69 13 95
laol@ucn.dk

Informationsmøder og åbent hus på UCN's adresser.

Vil du læse på UCN? Bliv mindet om åbent hus, ansøgningsfrister med mere.

Optagelse
- Sådan søger du ind