Campus Hobrovej i Aalborg

Her kan du studere centralt i Aalborg med fokus på business og innovation.

Du skal ikke gå ned på studiemiljø. På Campus Hobrovej får du en hverdag i moderne og behagelige rammer med plads til at lære. Studerende og undervisere krydser konstant hinanden i det centrale atrium, som er det daglige knudepunkt for alle. Herfra kan du med få skridt få hjælp i servicecenteret, på underviserkontoret eller finde ny energi i kantinen. Du kan også finde ro og fordybelse i biblioteket.


Her kan du folde dine ideer ud

På Campus Hobrovej finder du et miljø med fokus på forretning og et innovativt iværksættermiljø fyldt med nye ideer og højt drive. Her arbejder studerende på drømmen om egne virksomheder. Der er indrettet et laboratorium med 3D-printere og andre redskaber, du kan anvende til at bringe dine ideer fra tanke til konkret produkt.

Du bliver ikke alene - på dette campus vil du møde studerende som læser til:

Administrationsbachelor, Financial controller, Finansbachelor og Finansøkonom

Eksport og teknologi, Innovation og entrepreneurship, International handel og markedsføring og Markedsføringsøkonom

International hospitality management, Natur- og kulturformidling, Serviceøkonom og Sport management


Du har fri adgang 24 timer i døgnet

På Campus Hobrovej er der fri mulighed for at bruge faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt og overalt på campus er der lounge- og arbejdszoner. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.

Mød de andre studerende i fredagsbaren

På Campus Hobrovej er der tradition for årlige idrætsdage, festlige juleafslutninger samt farverige intro- og dimissionsfester. Derudover er der også en veldrevet fredagsbar, som de studerende står bag. Her kan du afslutte ugen med god musik og kolde drinks, mens du hygger dig med andre studerende.

 


Her møder du underviserne i undervisningslokalet - og mange andre steder

På UCN kan du forvente at møde undervisere og studieledere i din hverdag - og deres kontorer er aldrig mere end få skridt væk. Undervisningen foregår som regel på hold i almindelige undervisningslokaler og i nogle tilfælde i vores auditorie, når der er fælles oplæg. Har du brug for hjælp, kan du altid banke på og få svar på dine spørgsmål.

Få et internationalt twist i din hverdag

Flere af uddannelserne på Campus Hobrovej udbydes også på engelsk. Derfor er dagligdagen præget af et internationalt miljø med studerende fra forskellige kulturer. Som studerende har du dermed mulighed for at øge kendskabet til andre kulturer og forbedre dine engelskkundskaber.