Campus Lerpyttervej i Thisted

Her kan du studere i Thisted og opleve fællesskabet.

Vi kommer hinanden ved. På Campus Lerpyttervej er fem uddannelser samlet, som giver et unikt studiemiljø. Hver uddannelse har så overskuelig en størrelse, at næsten alle kender alle, og det sociale sammenhold er stærkt. Du vil derfor få muligheden for at deltage i fester, fredagsbar, foredrag og aktivitetsdage på tværs af uddannelserne.


Brug din energi på fordybelse eller motion

Med den lækre sunde mad i kantinen er du altid tanket op til at fordybe dig på biblioteket, hvor du kan arbejde alene eller sammen med din gruppe. Du kan også bruge din energi i Thy-hallen, der ligger 100 meter væk, hvor du kan bruge deres gode sportsfaciliteter, motionscenter og svømmehal. 

Du bliver ikke alene - på dette campus vil du møde studerende som læser til:

Finansøkonom

Markedsføringsøkonom

Pædagog

Pædagogisk assistent

Sygeplejerske

 

Du har fri adgang 24 timer i døgnet

På Campus Lerpyttervej er der fri mulighed for at bruge faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt og overalt på campus er der studiearbejdspladser. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.

Få indflydelse på dit studieliv

Du kan få indflydelse på studielivet på UCN ved at blive en del af De Studerendes Råd. Rådet samarbejder med ledelsen om bl.a. undervisning og studiemiljø, men rådet er også med til at arrangere sociale arrangementer som fester og fredagsbar.

 


Her møder du underviserne i undervisningslokalet - og mange andre steder

På UCN kan du forvente at møde undervisere og studieledere i din hverdag. Undervisningen foregår som regel på hold i almindelige undervisningslokaler. Har du brug for hjælp, kan du altid tage fat i en underviser og få svar på dine spørgsmål.