Campus Mylius Erichsens Vej i Aalborg
Studer i et kreativt miljø, hvor du samtidig kan fordybe dig.
Sang, musik, kunst og kulturelle aktiviteter er højt prioriteret på Campus Mylius Erichsens Vej. Her holder UCN’s pædagog- og læreruddannelser til i smukke bygninger med et dynamisk og kreativt studiemiljø.
Du har fri adgang 24 timer i døgnet
På Campus Mylius Erichsens Vej er der fri mulighed for at bruge faciliteterne efter skoletid. Dit studiekort giver adgang til campus døgnet rundt og overalt på campus er der lounge- og arbejdszoner. Her kan du og dine medstuderende arbejde i grupper eller slappe af.

Få indflydelse på studiet og fest i "Kælderen"
Her møder du underviserne i undervisningslokalet - og mange andre steder
På UCN kan du forvente at møde undervisere og uddannelsesledere i din hverdag - og deres kontorer er aldrig mere end få skridt væk. Undervisningen foregår som regel på hold i almindelige undervisningslokaler og i nogle tilfælde i vores auditorie, når der er fælles oplæg. Har du brug for hjælp, kan du altid banke på og få svar på dine spørgsmål.