Praktik- og projektforløb i hf

Se de praktik- og projektforløb, som UCN udbyder i samarbejde med hf-udbyderne i Nordjylland

UCN har i samarbejde med hf-udbyderne i Region Nordjylland tilrettelagt faglige undervisningsdage på UCN, der indgår i hf-elevernes praktik- og projektforløb på 3. semester.

Formålet med praktik og projektforløbet er bl.a. at give hf-eleverne indsigt i, hvordan der arbejdes anvendelsesorienteret og praksisnært på UCN’s uddannelser. Koblingen mellem teori og praksis er essentiel, hvilket på uddannelserne bl.a. sker ved en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning for efterfølgende at arbejde praktisk i professionslokaler. Ud over teoretisk undervisning indeholder alle UCN’s uddannelser praktikforløb af kortere eller længere varighed. At arbejde praksisnært betyder derfor også, at man hele tiden skal spørge sig selv: Hvad og hvordan kan jeg bruge det her i praksis? Hvad ved jeg i forvejen om dette emne eller problem? Hvor kan jeg finde mere viden, der kan hjælpe mig med at løse problemet?

Praktik- og projektforløbet er dermed ikke et studieorienterende forløb, men et forløb med en faglig opgaveløsning. Det betyder, at hf-eleverne klassevis vælger en faglig problemstilling/en case, som de skal undersøge i deres projekt- og praktikforløb. Forløbet afvikles dels på egen skole og dels på UCN.

Forventninger til hf-eleverne i forbindelse med besøg på UCN

Hf-eleverne vil få det største udbytte af dagen, hvis de har læst/arbejdet med den opgivne litteratur og deltager aktivt i undervisningsforløbet. Litteraturen vil oftest være på dansk eller engelsk og kan indeholde både prosatekst, faglige artikler og/eller forskningsartikler. Litteraturen vil typisk indeholde fagsprog relateret til den konkrete uddannelse, hvilket kan gøre det lidt vanskeligt tilgængeligt for hf-eleverne. Endvidere er f.eks. forskningsartikler bygget op over standarder, der kan være fremmed for hf-eleverne. Det anbefales derfor, at hf-eleverne i god tid inden besøget arbejder med litteraturen, og at der arbejdes kreativt med forskellige måder at bearbejde litteraturen på.

Tidspunkt for besøg på UCN

Besøg på UCN finder sted i tirsdag, onsdag eller torsdag uge 45.

Modellen

Læs om modellen for praktik- og projektforløb ved UCN.

Inden praktikdag på UCN

Praktik- og projektforløb på UCN tager udgangspunkt i en case, som hf-eleverne møder første gang hjemme på egen skole.

UCN har udarbejdet en række forskellige faglige cases, som danner grundlag for praktik- og projektforløbene. Disse cases findes online (se herunder).

Hver hf-klasse udvælger sammen med deres lærer en konkret case, som de vil arbejde med under deres praktik- og projektforløb. På baggrund af den udvalgte case formulerer hf-eleverne derefter en faglig problemstilling inden for ét fag eller fagpakke. Denne del af praktik- og projektforløbet finder sted på hf-elevernes egen skole.

Praktikdag på UCN

UCN afvikler et fagligt forløb af én dags varighed. Programmet for praktikdagen er tilrettelagt med udgangspunkt i hf-elevernes valgte case og vil derfor være organiseret omkring én eller flere af vores uddannelser.

Denne del af praktik- og projektforløbet faciliteres af studenterundervisere såvel som UC-undervisere fra UCN og afvikles på UCN.

Efter praktikdag på UCN

Efter praktikdagen afrapporterer hf-eleverne deres problemstilling til deres lærer/-e på hf. Her er UCN ikke involveret.

Tilmelding og valg af faglige cases

Tilmeldingen til praktik- og projektforløb ved UCN samt valg af faglig case foregår via nedenstående link. Her finder du også casebeskrivelserne.

Kontaktpersoner: Pædagogik

Susanne Munk Nielsen
Kontaktperson
Forløb på læreruddannelsen

sum@ucn.dk
Pernille Sams
Kontaktperson
Forløb på pædagoguddannelsen

psa@ucn.dk

Kontaktpersoner: Teknologi

Peter Wendelbo Jensen
Kontaktperson
Forløb inden for teknologi

ptw@ucn.dk

Kontaktpersoner: Sundhed

Morten Leineweber
Kontaktperson
Forløb på sundhedsuddannelserne (Fysioterapeut, Ergoterapeut, Radiograf og Jordemoder)

mol@ucn.dk
Helle Kronborg Krogsgaard
Kontaktperson
Forløb på sygeplejerskeuddannelsen

hkj@ucn.dk

Kontaktpersoner: Pædagogik og samfundsfag

Pernille Sams
Kontaktperson
Forløb inden for samfundsfag og pædagogik

psa@ucn.dk
Troels Muldbak Andersen
Kontaktperson
Forløb inden for samfundsfag og pædagogik

tma@ucn.dk