Gå til hoved indhold

Om workshoppen

Den sundhedsadministrative koordinator er den første person, borgeren møder i telefonen, på sygehuset eller hos lægen. Opgaven består i at hjælpe og guide patienten videre til yderligere behandling samt formidle vigtige informationer. Workshoppen tager udgangspunkt i en case, hvor en sundhedsadministrativ koordinator møder Peter på 35 år, der er under udredning for stærke mavesmerter. Han henvises til hospitalet på mistanke om betændelse i galdeblæren. I casen ankommer Peter nervøst og forvirret til forundersøgelsen på hospitalet og henvender sig ved skranken til den sundhedsadministrative koordinator på Medicinsk Ambulatorium.

Hvad kan I forvente?

Til workshoppen skal eleverne arbejde med følgende områder:

  • Organisering og sektorer, herunder fx ministerier og styrelser samt de juridiske rammer (sundhedsloven)
  • Finansiering og data, herunder fx bloktilskud og kvalitetsdatabaser
  • Tværfagligt samarbejde og mødet med patienten, herunder fx konflikthåndtering og kulturforståelse.
  • Sundhedsteknologi, herunder fx telemedicin

HF-fag i fokus

  • Samfundsfag

Kom forberedt

Inden en workshop anbefaler vi, at eleverne gennemfører www.velkommentilucn.dk.

Her får de en let, legende og bred introduktion til UCN og vores uddannelser, ligesom de får mulighed for at møde nogle af vores studerende.