Hvordan får man en flaske vand fra Aalborg til at koste 90 kr.?
Om workshoppen
Hvad koster det? Det spørgsmål kender vi alle godt – og svaret afhænger selvfølgelig af hvad, man får. I denne workshop skal eleverne arbejde med at tilføre værdi til et produkt eller en service for på den måde at sælge det for en højere pris.
Eleverne vil få udleveret en UCN-vandflaske, og vi skal sammen finde ud af, hvordan man får en flaske vand fra Aalborg til at koste 90 kr. og ikke mindst, hvordan vi får kunderne til at købe den.
Det handler om værdi, markedsføring, og om hvordan man kan arbejde aktivt med at knytte oplevelser sammen med en bestemt vare via marketing.
Vi dykker ned i begrebet oplevelsesøkonomi, som man bl.a. kender fra turisme- og servicebranchen. Det handler om at markedsføre mere end blot produktet – vi skal skabe en værdi og oplevelse omkring brugen af produktet, fordi oplevelsen kan have stor betydning for kundens opfattelse af produktets værdi og dermed prissætningen.
Hvad kan I forvente?
Til workshoppen arbejder vi med følgende arbejdsspørgsmål/emner:
- Hvad er oplevelsesøkonomi?
- Hvad er den rette pris på et produkt?
- Hvordan kan man skabe værdi omkring et produkt?
HF-fag i fokus
- Afsætning
- Erhvervsøkonomi
- Innovation
- Markedskommunikation
- Virksomhedsøkonomi
- Oplevelsesøkonomi
Praktisk information
Dato
Aalborg d. 5. november.
Campus
Hobrovej 85, 9000 Aalborg.
Forberedelse
Inden besøget skal eleverne læse en artikel om oplevelsesøkonomi. Artiklen bliver tilsendt forud for besøget på UCN.
Tilmelding
Tilmelding til hf praktik- og projektforløb er mulig fra den 2. juni – 16. juni 2025, hvorefter du modtager information om tildelt case. Efter sommerferien vil du blive kontaktet af den ansvarlige underviser på UCN med henblik på en forventningsafstemning. I den forbindelse får du udleveret yderligere information og materiale.
Kom forberedt
Inden en workshop anbefaler vi, at eleverne gennemfører www.velkommentilucn.dk.
Her får de en let, legende og bred introduktion til UCN og vores uddannelser, ligesom de får mulighed for at møde nogle af vores studerende.