Tilbud og events

Som ny studerende vil du modtage en række rabatter samt kunne deltage i forskellige studiestartsaktiviteter på UCN

SmartStart-hæfte

Som en del af studiestarten på UCN får alle nye studerende udleveret vores SmartStart-hæfte. Hæftet består af en række gode tilbud og billetter til gratis arrangementer, som du kan bruge i de første måneder af din studietid - både på egen hånd og med dine nye studiekammerater.

Præcist hvad hæftet indeholder, må du dog vente og se til studiestart.

Med SmartStart-hæftet i hånden er du også på denne måde klædt på til at komme godt i gang på din nye uddannelse, i din nye klasse og måske endda i din nye by. På UCN ser vi på vigtigheden af gode studietilbud – også når du holder fri fra studiet.

Vi håber, at du bliver glad for hæftets indhold og vil gøre brug af de tilbud, vi har samlet til dig.

05.09.18 - Pubcrawl

Onsdag d. 5/9 er der arrangeret en fælles pubcrawl, som er for alle 5 sundhedsuddannelser. Kom med, for det plejer at være en rigtig god aften og en god ice-breaker for at lære hinanden at kende. Arrangementet slutter i Jomfru Ane Gade klokken 01.00, så vi alle kan komme på UCN om torsdagen.

07.09.18 - Kagekonkurrence

Fredag d. 07.02.18 kl 13.30 vil der være den årlige kagekonkurrence, hvor alle uddannelserne skal kæmpe om at pynte den flotteste kage indenfor et emne. Glæd jer, for det er super hyggeligt! I vil blive delt op i mindre hold, som vi organiserer ud fra jeres klasseliste.

Skolens fredagsbar Café FREJS åbner allerede klokken 13:00. Det er IKKE tilladt at medbringe remedier til konkurrencen.

Senere i semestret – datoer følger på CANVAS på alle uddannelser
  • Volley og anden fysisk aktivitet
  • Bræt-spil