Konference
Fremtidens kompetenceudvikling - hvilken rolle skal micro-credentials spille?
På konferencen sætter vi fokus på micro-credentials som en del af fremtidens efter- og videreuddannelse. Vi ser på, hvad medarbejdere og virksomheder efterspørger, hvordan danske uddannelsesinstitutioner allerede arbejder med micro-credentials, og hvordan den europæiske udvikling på skills-området kan få betydning for Danmark og danske uddannelsesinstitutioner.
Gennem perspektiver fra OECD, danske eksperter og uddannelsesinstitutioner bevæger vi os fra de overordnede tendenser og rammer til konkrete erfaringer med at udvikle og implementere micro-credentials i praksis.
Det får du med fra konferencen
- Indblik i den aktuelle udvikling inden for micro-credentials i Danmark og Europa
- Viden om fremtidens behov for kompetenceudvikling set fra medarbejdernes og virksomhedernes per-spektiv
- Konkrete erfaringer fra uddannelsesinstitutioner, der allerede arbejder med micro-credentials
- Perspektiver på EU's skills-dagsorden og de muligheder, udviklingen skaber for danske uddannelses-institutioner
- Et konkret værktøj, der kan hjælpe dig fra idé til design af en micro-credential
- Mulighed for dialog og erfaringsudveksling med andre, der arbejder med fleksibel uddannelse og kom-petenceudvikling
Hvem er konferencen for?
Konferencen er for dig, der arbejder med efter- og videreuddannelse, kompetenceudvikling, uddannelsesudvikling, læringsdesign, kvalitet eller micro-credentials på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier samt andre aktører med interesse for fremtidens fleksible uddannelsessystem.
Du får mulighed for at hente inspiration, dele erfaringer og diskutere aktuelle spørgsmål med andre, der arbejder med udviklingen af fleksible uddannelsestilbud.