Gå til hoved indhold
Kurser og temadage

Udbytte af kurset

  • Du kan forklare centrale sammenhænge i økosystemer og biodiversitet med fokus på betydningen af menneskets påvirkning.
  • Du kan planlægge praksisfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne aktivt undersøger og modellerer økosystemers dynamik.
  • Du kan anvende didaktiske greb og læremidler, der styrker elevernes forståelse af systemer, udvikler kompetencer og giver dem mulighed for at reflektere over handlemuligheder.  

Fagligt indhold

Kurset giver dig indsigt i den nyeste forskning inden for økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger – og hvordan denne viden kan omsættes til engagerende, praksisnær naturfagsundervisning. Du får konkrete redskaber til at anvende læremidler og didaktiske metoder, der styrker elevernes kompetencer gennem aktiv deltagelse. 

Med økosystemer som omdrejningspunkt arbejder vi undersøgende, modellerende og perspektiverende med temaer, der belyser samspillet mellem levende organismer, deres omgivelser og menneskets påvirkning af naturen. Kurset lægger vægt på praksisfaglighed og viser, hvordan du kan planlægge undervisningen ud fra tilgængelige læremidler. Vi arbejder desuden med, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling i naturfagene. 

Gennem hands-on-aktiviteter, refleksion og kollegial sparring får du inspiration til at skabe meningsfulde læringsforløb, hvor eleverne aktivt udforsker og formidler naturfaglige problemstillinger. 

Hvem henvender kurset sig til?

Biologilærere

Underviser

Brian Ravnborg, pædagogisk konsulent ved CFU.

Praktisk information

Tilmeld dig

Kontakt

Camilla Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72690822