Aktiv læring i håndværk og design: Tufting Madness
Få økonomisk støtte til dette kursus
Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.
Tilmeld dig nu. Der er et begrænset antal pladser
Vi opfordrer til at du tilmelder dig kurset hurtigst mulig - selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer.
Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Hvis du, mod forventning, ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig inden kursets tilmeldingsfrist.
Hvad får du ud af kurset?
Mangler du nye ideer og inspiration til at eksperimentere med form, farve og materialer i din undervisning i håndværk og design? Tufting er en tekstilfremstillingsteknik, som de senere år har opnået stor popularitet verden over. Ikke blot hos designere og kunstnere, men også hos kreative amatører på alle niveauer. Og teknikken er oplagt at bruge i undervisningen i håndværk og design.
På dette kursus lærer du håndværket og værktøjerne at kende. Du lærer at forvandle alverdens rester fra garnkassen til spændende udtryk og produktioner lige til at hænge på væggen, lægge på gulvet eller bruge som pudebetræk.
På kurset lærer du, hvordan garn kan give tekstur og rumlighed til tekstiler og på den måde fortælle historier gennem mønstre, farveleg og design. Du behøver ingen erfaring for at kunne gå i gang ‒ på kurset får du viden, ideer og erfaring, så du kan udvikle din egen håndværkspraksis og undervisning med eleverne.
Fagligt indhold
På kurset arbejder vi indenfor fagets kompetenceområder med særligt fokus på teknikker, materialer og den iterative proces fra ideudvikling til produktrealisering.
Du får:
- Inspiration til forløb i din undervisning
- Konkrete greb til arbejdet med teknikken
- Kendskab til og viden om materiel kultur
- Praktisk erfaring med teknik og materialer
- Tid til at videndele og sparre
Hvem henvender kurset sig til?
Undervisere i håndværk og design. Det er ikke nødvendigt med forudgående erfaring indenfor det konkrete område.
Underviser
Mette Lynnerup Hollensen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU