Gå til hoved indhold
Kursus
Kurser og temadage

På dette kursus får du præsenteret 8 læsestavestrategier suppleret af et væld af legende og motiverende aktiviteter og praksisøvelser, som du kan tage med hjem og bruge i din klasse. Aktiviteterne og den strukturerede træning er inspireret af den anerkendte canadiske begynderundervisning, hvor man arbejder systematisk og med mange gentagelser for at give eleverne sikkerhed i de forskellige læsestavestrategier.

Fagligt indhold

"Lær og leg med lyd" sætter spot på, hvordan du kan supplere din læse-staveundervisning med sjove og motiverende aktiviteter, så eleverne får gentaget og arbejdet med strategierne mange gange og på forskellige måder. På kurset gennemgås 8 læsestavestrategier til indskolingen og til støtteundervisningen og sjove, varierende aktiviteter afprøves.

De 8 læsestavestrategier handler om:

  • Bogstavkendskab
  • Bogstavsammensætning
  • Konsonantklynger
  • Drillevokaler
  • Rimfamilier
  • Morfemer
  • De mest almindelige ord

Hvem henvender kurset sig til?

Dansklærere i indskolingen, læsevejledere og ordblindeundervisere.

Undervisere

Rikke Bundgaard, Inklusionskoordinator, lærer og forfatter

Rikke er lærer og har i mange år arbejdet fokuseret med børn og unge med læse- og stavevanskeligheder. Det har altid optaget Rikke at finde finurlige omveje for at give et barn den optimale læring uanset faglige eller sociale udfordringer. Rikke har erfaring med elever i egne danskklasser og som støttelærer, både i forbindelse med individuelle og gruppeforløb. Rikke er desuden koordinator for skolens støttecenter og har en PD i specialpædagogik.

I 2022 udgav Rikke bogen ”Ordblinde elever – Metoder Redskaber Øvelser”. Rikke tilbyder desuden kurser og foredrag om at undervise elever med læse- og stavevanskeligheder.

Line Degn Christensen, Læsevejleder, lærer og forfatter

Line er lærer, læsevejleder og underviser elever i læsestave- og ordblindevanskeligheder. Line fungerer også som koordinator for læse- og staveboost samt ordblindeundervisning på egen skole. Line har desuden et specifikt øje på skole-hjemsamarbejdet og laver i den forbindelse foldere og videoguides til forældre, blandt andet om hvordan de kan støtte deres børn i forhold til læsning og stavning.

I 2019 modtog Line Notas Læsevejlederpris for et mangeårigt og systematisk arbejde for at skabe optimale læringsmiljøer med fokus på læsevejledning – herunder ordblindhed som et dedikeret specialområde.

Praktisk information

Tilmeld dig

Aalborg SØ
Fysisk fremmøde
Dag

Kontakt

Camilla Nielsen

Administrativ medarbejder

Telefon:
72690822