En dag med DSA 2024
Der er stadig åbent for tilmelding.
Kurset afholdes i lokale 3.K.30.
Hvem henvender kurset sig til?
Til dig som har tosproget elever og ønsker inspiration samt opdateret viden indenfor DSA.
Program
Til En dag med DSA mødes vi på tværs af klassetrin til en dag med fokus på deltagelsesmuligheder for alle elever - uanset sprog.
8.30 - 9.00 Kaffe + brød
9:00-10:00 Translanguaging v. Lene Løkkegaard
Lene Løkkegaard er lektor ved UCN og underviser i dansk som andetsprog på læreruddannelsen.
Lene kickstarter konferencen med en introduktion til andetsprogspædagogikkens kinderæg: tranlanguaging - der både sætter andetsprogselevernes faglige læring, sproglige udvikling og sociale inklusion i centrum. Oplægget bliver en vekselvirkning mellem teori, små hands-on øvelser og eksempler på, hvordan translanguaging har virket i grundskolen.
10:00-10:30 Pause - kaffe og frugt
Udstilling: Nyt fra CFU og forlagene
10:30-12.00 Sproglig opmærksomhed i alle fag v. Malene Larsen
Malene Larsen er DSA-lærer, fagpilot og konsulent indenfor DSA.
Med små greb kan vi gøre en stor forskel for at skabe ligeværdige læringsbetingelser i en mangfoldig skole.
Med udgangspunkt i teori om stilladsering og sprogbaseret undervisning, vil jeg præsentere konkrete bud på sproglige opmærksomheder og didaktiske tilgange til gavn for flersprogede elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen.
Denne workshop vil være en kombination af teori, eksempler fra undervisningsforløb og små praksisnære øvelser.
12.00-12.45 Frokost
12.45-14:15 LST for DSA-elever v. Mette-Maria Rydén
Mette-Maria Rydén er læsevejleder, flersprogskoordinator og fagbogsforfatter til dansk som andetsprogs-materialet Fart på dansk , samt flere andre udgivelser, der beskæftiger sig med sprogbaseret undervisning og læsning.
De elektroniske støttemuligheder åbner op for et væld af nye muligheder i dansk som andetsprogsundervisningen. Vi skal se på bogstavindlæring, læsning, lytning, mundtlighed, stavning og skrivning.
Kurset tager udgangspunkt i bogen LST til alle af Maria Frantzen Sanko og Trine Gaarden.
Du må meget gerne tage din computer og hørebøffer med. Vi vil anvende AppWriter, men du kan bruge kursets indhold uanset hvilket læse-skrive-program, du har på din computer.
Kender du ikke til læse-skrive-støtte, er dette kurset for dig, der gerne vil i gang. Og kender du allerede til programmerne, vil du få mange praktiske ideer relateret til dine flersprogede elever.
14:15-14:30 Pause
14:30-15:30 Sprogstrategi v. Maria Neumann
Maria Neumann er indehaver af sprogligudvikling.nu og arbejder med kompetenceudvikling for skoler, der ønsker fokus på dansk som andetsprog, sprogudviklende didaktik og flersprogede elever. Temaer som sproglig udvikling i fagene og inklusion af nyankomne elever har været gennemgående, og i den forbindelse har flere skoler ønsket at udvikle en sprogstrategi, der støtter skolens arbejde med sproglig udvikling, flersprogethed som ressource og lige deltagelsesmuligheder for alle elever.
En sprogstrategi formulerer klare retningslinjer for en skoles holdninger og handlinger ift. sprog og flersprogethed - og beskriver skolens sprogudviklende didaktik og pædagogik. Den kan være et godt styringsredskab i det daglige arbejde, og sikre at skolen arbejder bevidst og effektivt med sprog. Oplægget præsenterer en model for udvikling af sprogstrategi på skoleniveau, inspireret af et større tysk udviklingsprojekt: Sprachsensible Schulentwicklung . Der uddybes med eksempler på både proces og produkt fra danske skoler, der har arbejdet med at udvikle sprogstrategier.
Undervisere
Malene Larsen // DSA-lærer, fagpilot og konsulent indenfor DSA
Lene Løkkegaard // Lektor ved UCN og underviser i dansk som andetsprog på læreruddannelsen
Maria Neumann // Selvstændig konsulent
Mette-Maria Rydén // Læsevejleder og lærebogsforfatter
Praktisk information
Tilmeld dig
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.