Gå til hoved indhold
Kursus
Kurset findes ikke

Program

Tirsdag den 24. september (1. kursusdag)

Kl. 9.00 - 11.30

Få mest muligt ud af mitCFU/ Maria Preisler Nørgaard, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Med bøger, lyd, film, TV og konkrete materialer, er aktualiteten og variationen i undervisningen sikret. Vi tager en rundtur i det nye mitCFU og zoomer ind på læremidler, som er grydeklare til undervisningen i temaer og universer.

En verden af historier - hvert ord tæller/ Dorthe Handberg og Anja Godtliebsen, danskkonsulenter, UCN CFU
DR, CFU og en række andre samarbejdspartnere, er gået sammen i et nyt treårigt projekt, som handler om at udvikle og afprøve nye læsemetoder. Læsning handler om mere end bøger, tekst, afkodning og fortolkning, og tilgangen i projektet bygger på en mere kropslig og sanselig tilgang til læsning.

I oplægget gives et indblik i projektet og danskkonsulenterne formidler de nuværende erfaringer samt konkrete undervisningsaktiviteter og materialer til brug i undervisningen.

Frokost kl. 11.30 - 12.15

Kl. 12.15 - 15.00

Virtual Reality /Ian Stenz og Henriette Hjelm Hansen, pædagogiske konsulenter, UCN CFU
For mange er det en stor oplevelse at se og prøve Virtual Reality. Det er en helt ny verden, der åbner sig, når man først ser mulighederne for at implementere VR i undervisningen. VR-teknologien har været brugt til uddannelse og forskning i mange år og kan
bruges i mange forskellige fag.

På denne workshop prøver vi CFU’s nyindkøbte VR-briller og lærer at producere indhold.

Onsdag den 25. september (2. kursusdag)

Kl. 9.00 - 11.30

Løft læseglæden/ Maria Preisler Nørgaard, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Børn og unges læseglæde og læsekultur er udfordret og kalder på, at de møder litteraturen på nye måder. Få indblik i projektet National indsats for børn og unges læseglæde, som er et toårigt projekt mellem PLC og folkebibliotekerne, hvor børn og unge inddrages aktivt. Aalborg Kommune er én af indsatskommunerne i projektet.

Erfaringer som indsatskommune/ Rikke Lübæch Christensen, skolekonsulent ved Børn og Unge, Aalborg
Kommune, giver et indblik i de konkrete aktioner, som er afprøvet på deltagende skoler.
“Som børnevenlig kommune har vi fokus på børn og unges medbestemmelse og -inddragelse, og vi eksperimenterer med og afprøver indsatser, der udfordrer de gængse institutionelle grænser i arbejdet for at skabe en bedre læsekultur med udgangspunkt i børn og unges inddragende fællesskaber”

Folkebibliotekets inspiration til at skabe læseglæde Anne Grønhøj Krebs, cand. scient. bibl. Aalborg Bibliotekerne
Bibliotekernes Sprog- og Læsespor er den fælles portal for de danske folkebibliotekers samlede sprog- og læseindsatser. Her finder du inspiration, viden og ideer til at skabe læseglæde hos børn, unge og voksne. Programkoordinator Anne Grønhøj Krebs vil fortælle om Bibliotekernes Læsespor 6-16 år, og hvordan I som PLC kan bruge læsesporet.dk i jeres hverdag.

Frokost kl. 11.30 - 12.15

Kl. 12.15 - 15.00

Digital dannelse, børns digitale fællesskaber og teknologiforståelse/ Mark Krogh Holler, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Bliv opdateret om børn og unges digitale liv med afsæt i de nyeste undersøgelser.

Med fokus på en kritisk, konstruktiv tilgang til teknologiforståelse afprøver vi udvalgte hands-on øvelser, der skal bidrage til et fælles sprog om digitale teknologier.

Til sidst drøftes pædagogiske overvejelser om skolens og egen praksis.

Torsdag den 26. september (3. kursusdag)

Kl. 09.00 - 11.30

Indretning af fysiske læringsmiljøer /Anne Natalie Westergaard Jensen, Rumpilot fra Højer Møbler
Få inspiration til forskellige indretningsløsninger til skolens PLC. Under oplægget ser vi på hvilke kompetencer, der i dag er væsentlige for elevernes fremtid, og dermed hvordan de fysiske rammer kan understøtte disse.

Vi ser på forskellige indretninger fra andre skoler, som har eksperimenteret med indretningen. Vi kigger også på tilbagemeldingerne fra brugerne - nemlig eleverne selv.

Frokost kl. 11.30 - 12.15

Byg jeres drømme-PLC /Ian Stenz og Anja Emilie Madsen, pædagogiske konsulenter, UCN CFU
Med afsæt i formiddagens inspiration og idéer, skal I nu bygge jeres drømme-PLC ved hjælp af forskellige materialer og makerteknologier.

Vi afslutter med en udstilling samt fælles drøftelse.

Fredag den 27. september (4. kursusdag)

Kl. 09.00 - 11.30

Nye film på mitCFU – hvordan og hvorfra kommer filmene? Keld Mathiesen, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Med mere end 900 filmtitler, der for halvdelens vedkommende er bearbejdet med pædagogiske vejledninger til underviserne, er mitCFU’s tilbud en sværvægter på streamingmarkedet.

CFU og 55.000 tv-udsendelser/ Carsten Landbo-Sørensen, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Antallet af tv-udsendelser i vores base er stort og stadig voksende. Én af CFU-konsulenternes vigtigste opgaver er at udvælge og berige de mest undervisningsegnede udsendelser.

Vi ser nærmere på, hvordan du kan lave kapitelmærkninger, gemme dine foretrukne tv-udsendelser på huskelister og booke udsendelser til eleverne som eksempelvis lektier eller til eksamen.

Frokost kl. 11.30 - 12.15

Naturdannelse/ Brian Ravnborg, pædagogisk konsulent, UCN CFU
Igennem en lang årrække er vores børn kommet mindre og mindre ud i naturen, hvilket har svækket deres forståelse for og tilknytning til naturen. Center for Børn og Natur har lavet en operationel forståelsesramme for begrebet naturdannelse, Børne- og ungdomslitteraturen begynder også at have dette fokus, og den generelle efterspørgsel på naturoplevelser er stigende, men hvordan griber vi det an i folkeskolen?

På denne workshop undersøger vi, både ude og inde, hvilke muligheder der er for skolens PLC, for at være omdrejningspunktet for udviklingen af elevernes naturdannelse. Vi vil se på understøttende materialer i mitCFU, samt hvordan man kan indrette et PLC med fokus på naturdannelse.

Kl. 12.15 - 14.30

Undervisere

Diverse pædagogiske konsulenter // UCN Center for Undervisningsmidler
Anne Natalie Westergaard Jensen // Rumpilot og indretningskonsulent
Rikke Lübæch Christensen // skolekonsulent ved Børn og Unge, Aalborg
Anne Grønhøj Krebs // cand. scient. bibl. Aalborg Bibliotekerne

Praktisk information

Tilmeld dig

Få besked om fremtidige datoer

Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. 

Tak for din interesse

Tak for din interesse i forløbet. Du hører fra os, når der igen er fastsat nye datoer. 

Kontakt

Sanne Aagaard Ochwat

Kursussekretær

Telefon:
72690830