Vilkår for anvendelse af UCN’s IT-systemer
Som studerende skal du acceptere nedenstående vilkår for at anvende UCNs systemer – som er nødvendige for dit uddannelsesforløb. Det er desuden en forudsætning, at du har en smartphone, der kan understøtte multifaktorgodkendelse via en autentifikationsapp.
Dine forpligtelser
Som studerende eller kursist på UCN skal du følge de regler og retningslinjer, som UCN’s IT- og Digitaliseringsafdeling har udstukket om brugen af IT-systemerne. Dette er vigtigt for at sikre, at alle data og systemer fungerer optimalt og er beskyttet mod uønskede hændelser.
Overvågning af aktivitet på UCN's systemer
UCN logger og gemmer din digitale adfærd, når du bruger UCN’s IT-systemer. Det gør vi for at kunne sikre driften, beskytte systemerne og reagere hurtigt på eventuelle tekniske eller sikkerhedsmæssige problemer.
Logningen kan bruges i tre situationer:
- Teknisk fejlsøgning
UCN anvender logdata til at opdage og rette tekniske problemer, der kan opstå i IT-systemerne. - Ved sikkerhedsbrud
Hvis der sker et sikkerhedsbrud, eller der er mistanke om det, kan logdata bruges til at undersøge, hvad der er sket, og sikre UCN’s data bedst muligt. - Sikkerhedsalarmer
Hvis UCN’s sikkerhedssystemer registrerer trusler, fx at loginoplysninger, data eller systemer kan være
kompromitteret, vil logdata blive brugt til at undersøge og afværge risikoen.
Brug af Netværk
Når du er på UCN's netværk, er det vigtigt, at du ikke downloader eller distribuerer copyright-beskyttet materiale uden tilladelse. Hacking og distribution af virus/malware er selvfølgelig også forbudt.
Hvis du oplever eller har mistanke om et sikkerhedsbrud, må du meget gerne kontakte Servicecentret på campus eller oprette en sag på UCN helpdesk, så kan de hjælpe dig videre.