Servicedesign (service og borgerkommunikation)
På forløbet får du forståelse for, hvad service er, og hvad der kendetegner service i en offentlig organisation (borgerservice-enhed).
Du får redskaber til, hvordan du kan arbejde med din egen service og kommunikation og derigennem forbedre borgernes eller brugernes serviceoplevelse. Blikket skal vendes fra at tænke i administrationens behov til at se mere på brugerens eller borgerens oplevelse.
Du vil blive (endnu) bedre til at vurdere din egen organisations serviceforståelse, ligesom du får metoder til at indgå i dialog om serviceforventninger og serviceforbedringer med dine brugere, kolleger og ledere.
Hvad får du ud af modulet?
Når du har afsluttet forløbet, har du fået ny viden og kompetencer til at håndtere dialogen med borgeren, og du har fået konkrete værktøjer til at yde service og sikre et godt værtskab i forhold til borgeren.
Hvem henvender modulet sig til?
Forløbet henvender sig til borgerservicemedarbejdere eller andre, der arbejder med borgerkommunikation.
Fagligt indhold
På forløbet arbejder vi bl.a. med:
- Værtskab og service
- Borgertyper og rollen som borgerservicemedarbejder
- Den anerkendende samtale
- Feedback og teamsamarbejde
Hvordan arbejder vi på modulet?
Forløbet tager udgangspunkt i deltagernes praksis, og der arbejdes hele tiden med at koble teori til egen praksis, bl.a. gennem øvelser, refleksion, gruppearbejde, processer mv. Der vil være træningsøvelser/hjemmeopgaver mellem undervisningen. Øvelserne knytter sig til det daglige arbejde og situationer, som optager deltagerne. F.eks. Kollegial observation.
Der vil være gruppearbejde på undervisningsdagene med afsæt i træningsøvelserne.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet giver overblik over aktuelle moduler og kurser, byder på gode råd til dit arbejde og bringer erfaringer fra kursister og studerende, der har taget uddannelse hos UCN act2learn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.