Socialpsykiatri
Når du arbejder med personer med psykiatriske lidelser, er det vigtigt at have viden om, hvordan menneskers følelser, tanker og handlinger hænger sammen. Det kan f.eks. være du arbejder med borgere, der har:
- angst eller depression
- skizofreni eller bipolar lidelse
- ADHD eller autisme
- misbrugsproblematikker eller psykiske lidelser som PTSD
- funktions- eller udviklingsforstyrrelser
På dette modul lærer du, hvordan hjernen fungerer, og hvordan tanker og følelser kan påvirke mennesker med psykiske sygdomme. Du får også viden om, hvordan medicin kan hjælpe, og hvorfor det ikke altid er den eneste løsning.
Du lærer at se personen bag sygdommen og fokusere på deres styrker fremfor deres udfordringer. Derudover bliver du (endnu) bedre til at kommunikere med og støtte borgere med psykiske lidelser, så de kan få en bedre hverdag og føle sig mere trygge i samarbejdet med dig.
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
Fx på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution eller lignende? Så får du modulet med start den 7. september 2026 betalt!
Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde. Vi kan tilbyde 20 gratis pladser. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom moduler er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Hvad får du ud af modulet?
- Du lærer, hvordan psykiske sygdomme påvirker en persons hverdag
- Du får indblik i, hvordan forskellige fagfolk arbejder sammen for at hjælpe mennesker med psykiske og sociale udfordringer.
- Du bliver bedre til at finde og styrke de ressourcer, en person har, så de kan få en bedre hverdag.
- Du lærer, hvordan du kan planlægge og vurdere socialpædagogiske indsatser i samarbejde med borgeren
- Du får forståelse for, hvilken betydning din kommunikation og rolle har i mødet med borgeren.
Hvem henvender forløbet sig til?
Uddannelsen er målrettet dig, der arbejder:
- Med udsatte børn og voksne
- I socialpsykiatrien
- På et opholdssted eller en døgninstitution
- I et værksteds- og aktivitetstilbud
- På et misbrugssted
- I dagtilbud for børn med handicapintegration
- Med borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse
- Med inklusion af børn og unge
Fagligt indhold
- Menneskers følelser, tanker og handlinger
- Psykisk sygdom, herunder sygelig adfærd og tanker
- Diagnosticering, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser
- Psykiske sygdommes årsagsforklaring og forløb herunder biologiske, psykologiske og sociale faktorers betydning
Sådan arbejder vi på modulet
UCN act2learn vægter i undervisningen, at du bliver udfordret til at omsætte teori til din praksis. Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg fra underviseren, gruppebaserede diskussioner/øvelser samt individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.