Sundhedskompetence - ulighed i sundhed
Modulet giver dig viden og redskaber til at forstå og arbejde med de samfundsmæssige, sociale og kulturelle faktorer, der skaber ulighed i sundhed. Du opnår kompetencer til at identificere og håndtere forskelle i borgeres og patienters sundhedskompetencer og til at bidrage aktivt til mere tilgængelige og inkluderende sundhedsydelser i praksis.
Modulet kan tages som selvstændig videreuddannelse eller indgå som et valgfrit modul på Akademiuddannelsen i sundhedspraksis.
Hvad får du ud af modulet?
Efter modulet kan du:
- Vurdere betydningen af sundhedskompetencer i relation til borgeres og patienters adgang til og udbytte af sundhedsydelser
- Identificere ulighed i sundhed i konkrete praksissituationer
- Tilpasse kommunikation, arbejdsgange og indsatser, så de understøtter borgere med forskellige sundhedskompetencer
- Bidrage til tværfaglige og tværsektorielle samarbejder med fokus på at mindske ulighed i sundhed
Fagligt indhold
Modulet kombinerer teori og praksis og arbejder med følgende temaer:
- Sundhedskompetencer og ulighed i sundhed - begreber, teorier og metoder
- Sundhedskompetencers betydning for patienters forløb og mødet med sundhedsvæsenet
- Sociale, kulturelle og strukturelle faktorer, der påvirker ulighed i sundhed
- Sundhedsprofessionelle og sundhedsadministrative medarbejderes rolle i arbejdet med ulighed i sundhed
- Kommunikative og sundhedspædagogiske metoder til styrkelse af borgeres og patienters sundhedskompetencer
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet henvender sig til sundhedsprofessionelle og sundhedsadministrative medarbejdere fx SSH/SSA, lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer, der arbejder med borgere og patienter i praksis og ønsker at styrke deres kompetencer inden for sundhedskompetence og ulighed i sundhed.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer inden for bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.