Specialiseringsforløb
Social- og behandlingspsykiatri for social- og sundhedsassistenter
Modulet udbydes i samarbejde med KURSUS Nord.
Social- og sundhedsassistenter spiller en central rolle i det psykiatriske arbejde, hvor kompleksiteten og behovet for specialiseret viden er stigende. Derfor har Folketinget afsat midler på finansloven, så du kan videreuddanne dig gennem et specialiseringsforløb. Dette initiativ anerkender fagets vigtige betydning og sikrer, at social- og sundhedsassistenter er klædt på til at imødekomme de stadigt mere krævende opgaver i psykiatrien.
Dette modul er særligt udviklet til social- og sundhedsassistenter, der ønsker at tage et større, selvstændigt ansvar i arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Her får du de nødvendige kompetencer til at vurdere, udarbejde handleplaner og skabe trygge rammer, der understøtter både sundhedstilstand og mental trivsel. Specialiseringsforløbet giver dig en solid faglig ballast til at arbejde professionelt med relationsarbejde, konflikthåndtering og rehabilitering i psykiatrien.
Hvad får du ud af modulet?
Som deltager på modulet opnår du:
- Specialiseret viden om psykiatri og psykiatrisk behandling
- Kompetencer til at tage et større selvstændigt ansvar i arbejdet med psykiske lidelser
- Redskaber til at vurdere, planlægge og gennemføre individuelle handleplaner
- Styrkede evner til at skabe tryghed og sikkerhed for borgere med psykiske lidelser
- Viden om, hvordan du understøtter både social og mental trivsel gennem en recovery-orienteret tilgang
Faglig indhold
Modulet indeholder teori og metoder inden for følgende temaer:
- Tværsektorielt samarbejde – integreret indsats for mennesker med psykiske lidelser, herunder relevant lovgivning og organisering
- Psykopatologi og psykiatrisk behandling – forståelse for de væsentligste psykiatriske sygdomsgrupper, psykiske vanskeligheder og afhængighedsformer
- Recovery og rehabilitering – fokus på borgerens ressourcer og muligheder for at genvinde livskvalitet
- Relationsarbejde og kommunikation – forståelse for egen rolle, relationers betydning og konflikthåndtering i arbejdet med borgere, der kan udvise problemskabende adfærd
Inddrag modulet i din akademiuddannelse
Modulet er et særskilt modul på akademiniveau, hvilket betyder at det er et enkeltstående, kompetencegivende akademimodul, som ikke er en del af en hel akademiuddannelse. Det er udviklet specifikt for at imødekomme det store, aktuelle behov, der er på arbejdsmarkedet for kompetencer indenfor demens. Et særskilt modul kan tages som et enkeltmodul, men vil også kunne indgå som et valgmodul i en eksisterende akademiuddannelse, fx Akademiuddannelsen i sundhedspraksis eller som en del af en fleksibel akademiuddannelse. Kontakt vores studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.