Gå til hoved indhold

Børns sociale, kognitive og læringsmæssige livskvalitet styrkes, når vi styrker deres sprog. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson, har viden om og kompetencer til at skabe et rigt sprogmiljø kendetegnet af nærvær, nysgerrighed og høj faglighed.

Vidste du:

  • At der ses en sammenhæng mellem små børns udvikling af ordforråd og deres resultater ved 9. klasses afgangseksamen? Børn, der udvikler et stort ordforråd i 1-3 årsalderen, klarer sig markant bedre i dansk og også i matematik, engelsk og fysik/kemi.
  • At der er evidens for, at børns sproglige kompetencer fremmes, når der prioriteres tid og plads til samtaler med turtagning mellem personale og børn?
  • At der ses en tydelig sammenhæng mellem barnets opvækstmiljø og dets sproglige udvikling? Dette gælder både i hjemmet og dagtilbuddet. Derfor kan uddannet personale og læringsmiljøer af høj kvalitet have en afgørende betydning ift. at skabe chancelighed mellem børn.
  • At børn allerede fra 2-års alderen kan lære at bruge sprog og sætninger, som bevidst åbner op for andres synsvinkler, hvorved de over tid udvikler en øget sensitivitet overfor og bevidsthed om andres tanker og perspektiver?

Forskning viser desuden, at målrettet kompetenceudvikling har afgørende betydning for personalets understøttelse af barnets sprogudvikling. Bl.a. ses det, at personalet utilsigtet kommer til at stå i vejen for børns udtryksmuligheder og for deres sproglige udvikling, idet der ikke skabes tilstrækkeligt med deltagelsesmuligheder for alle børn, fordi alle børn ikke kommer til orde og får mulighed for at bidrage eller ytre sig. 

Forslag til refleksion:

  • Hvordan arbejder du med sprogudvikling i din/jeres institution?
  • Hvordan arbejder du med at kombinere sproglige, sociale og kognitivt meningsfulde interaktioner?
  • Hvordan arbejder du langsigtet med anvendelsen af din viden om sprog til at understøtte børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling?
  • Hvor eller hvornår har du de bedste betingelser for at indgå i nærvær og sproglige interaktioner med børnene?
  • Hvilke muligheder har du for at udvikle det sproglige læringsmiljø i din/jeres institution, til gavn for alle børn?

Uddannelsesretning og moduler i børns sprog

På den pædagogiske diplomuddannelse kan du følge uddannelsesretningen; Børns sprog.

Uddannelsesretningen henvender sig til dig, som er pædagog i dagtilbud eller som på anden vis arbejder eller har lyst til at arbejde med børns sprog og udvikling. 

Retningen sætter fokus på udvikling af børns sproglige og kommunikative tilegnelse. Undervisningen bliver koblet op på deltagernes praktiske erfaring. 

Diplomretningen rummer følgende moduler:

Du kan vælge at læse ét modul, eller at kombinere dem alle i uddannelsen som sprogvejleder.

Kontakt

Heidi Holm

Lektor

E-mail:
hho@ucn.dk
Telefon:
72691731