En legende tilgang i undervisningen skaber bedre læring og trivsel hos elever

”I dag skal vi i kælderen og læse en gyserhistorie.” Sådan kunne det lyde i en dansktime, hvor læreren vælger en legende tilgang til at arbejde med litteratur. Den oplevelse gør, at børnene bedre husker, hvad de har lært. Men den gør også mere end det. Aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter peger på, at det både skaber bedre læring og bedre trivsel, når legens karakter og kvaliteter bringes ind i undervisningen.

 - En legende tilgang åbner op for større valgfrihed i den måde, en opgave løses på, og vi mennesker motiveres, når vi har en oplevelse af mestring og en følelse af autonomi, forklarer lektor Anne Villekjær Andersen fra UCN act2learn, som sammen med kollegaer har deltaget i to projekter om legende tilgang i undervisning, Playful Learning og Play@Heart. Lige nu deltager hun desuden i et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan legende læring kan bidrage til flere deltagelsesmuligheder og til at udvikle fællesskabet i skolen. 

- Med en legende tilgang bliver der plads til alle børn i en klasse. Jeg har bl.a. co-teachet i en S-klasse, hvor der var børn med en diagnose og børn, der endnu ikke var diagnosticeret. I en madkundskabstime lavede vi grøntsagsskulpturer, og børnene blev så grebet af undervisningen, at de begyndte at digte videre på hinandens historier, fortæller hun.

Lærerne oplever større arbejdsglæde 

De positive resultater viser sig dog ikke kun i dagligdagen på skolerne. De kan også aflæses i bedre trivselsmålinger på de skoler, der arbejder med en legende tilgang. 
- Vi ser på samfundsniveau stigende mistrivsel og skolefravær, og eleverne siger, at undervisningen ikke er motiverende eller varieret. Det kan vi ændre på med en legende tilgang, siger Anne Villekjær Andersen. 

Men det er ikke kun elevernes trivsel, der påvirkes, når legen inddrages i undervisningssammenhænge. Også for lærerne er der forandring at spore. På de skoler, hvor Anne Villekjær Andersen har gennemført efteruddannelsesforløb i en legende tilgang, får hun tilbagemeldinger fra lærere, der oplever større arbejdsglæde. Alligevel er det ikke helt uden forbehold, at alle lærere kaster sig ud i at eksperimentere med en legende tilgang. Det handler nemlig om at turde slippe kontrollen en smule i undervisningen og nogle gange følge børnenes initiativ. 

- Indskolingslærerne er vant til at arbejde på den måde, og de er hurtige til at finde på sjove idéer. Men det kan være svært at slippe kontrollen. Et godt eksempel er, hvis man laver en fastelavnskat i en børnehaveklasse. Så har man som regel en skabelon, og alle fastelavnskatte bliver derfor sorte, og tønden brun. Er der så en elev, der laver en grøn kat, hører jeg nogle gange voksne sige, at det er jo ikke en kat. Vi skal derfor altid gå tilbage til formålet med undervisningen. Er det at lære, at en kat kan være sort, eller at lære noget om fastelavn?, forklarer Anne Villekjær Andersen.

Legemusklen skal trænes

En anden bekymring, UCN act2learns team af læringskonsulenter møder, når de besøger landets lærerværelser, handler om tid. Umiddelbart kan det virke som om, at en legende tilgang i undervisningen kræver ekstra forberedelse.

- Vi arbejder med et begreb, der hedder lille L og store L. En legende tilgang behøver ikke være konfettirør og kostumer hver gang. Det kan bare være et spørgsmål om at skabe en stemning, som når vi læser gyserhistorier i kælderen, eller om at stille et spørgsmål, som vækker elevernes nysgerrighed. I udskolingen kunne det være, hvis en historielærer spørger, hvad ville der ske, hvis Napoleon havde en GPS, siger Anne Villekjær Andersen.

Men et opmærksomhedspunkt, uanset om det er et lille L eller det helt store L, lærerne henter frem, er, hvilken legetype, de tyr til, og hvilke legepersonligheder den retter sig mod. Er der altid et element af konkurrence i den måde, opgaverne kan løses på? Og er det aldrig muligt at konstruere en løsning?

 - Vi underviser, som vi selv vil undervises. Det betyder, at nogle børn profiterer af den måde, vi underviser på, og at andre ikke gør. Det handler derfor om at øve legemusklen. Jeg beder ofte lærere og pædagoger definere, hvilke legetyper de som regel henvender sig til, og hvilke de slet ikke bruger, fortæller Anne Villekjær Andersen.

En legende tilgang er heller ikke altid svaret, selvom både forskningsresultater og oplevelser i praksis peger på positive effekter. Nogle gange kræver det ro og fordybelse at lære. Men en legende tilgang kan være et vigtigt værktøj til at gøre undervisningen mere varieret. 

- Vi rammer ikke alle med en legende tilgang, men jeg tror, at vi er med til at udvide fællesskabet og til at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn, understreger Anne Villekjær Andersen.