Få (endnu) mere ud af dine medarbejderes efter- og videreuddannelse
1. Klart formål
Du skal have et klart formål med efter- og videreuddannelsen. Hvilke konkrete resultater vil du se i praksis?
2. Lederinvolvering - før, under og efter
Som leder skal du involvere dig både før, under og efter uddannelsesforløbet. Du skal interessere dig for, hvad der bliver lært! Det er der flere grunde til:
- Dine medarbejdere får en fornemmelse af, at det, de lærer, er vigtigt
- Du kan bedre støtte dine medarbejdere, når det lærte skal ud i praksis
3. Ban vej for den praktiske udøvelse
Som organisation skal I bestemme jer for, hvordan det lærte skal bringes i spil i praksis. I skal sørge for at følge op og bane vej for den praktiske udøvelse.
4. Organisatorisk projekt?
Overvej om efter- og videreuddannelsen skal være et organisatorisk projekt. Hvis man står alene med sin nye viden og mange nye ideer, kan det være svært at udfolde det 100 % i praksis. Hvis man derimod som organisation har mange medarbejdere og ledere afsted, er det nemmere at fastholde engagementet og ændre praksis. På UCN act2learn tilbyder vi skræddersyede forløb. Uddannelses- eller kursusforløb tilpasset din virksomheds mål, ønsker og behov.
5. Tæt samarbejde med udbyder
Endeligt skal du have et tæt samarbejde med dine udbydere af uddannelse. Hos UCN act2learn er vi som udbydere dygtige til at facilitere gode processer og til at udfordre jer på jeres praksis. Men jo tættere vi er koblet på jeres organisation, jo nemmere kan vi skabe et forløb, som går tæt på jeres praksis og behov.
Du kan også høre uddannelseskonsulent, Birgitte Nørgaard Jensen, gennemgå punkterne i denne video:
Birgitte Nørgaard Jensen
Uddannelseskonsulent