Gå til hoved indhold

Fagfornyelsen tager afsæt i tre centrale begreber; engagement, kundskaber og myndighed, som knytter sig til folkeskolens formål. Det betyder, at folkeskolens overordnede didaktik har fokus på faglig fordybelse, praksisorienteret og virkelighedsnær undervisning, inddragelse og medbestemmelse samt faglige og sociale fællesskaber.

De kommende fagplaner sætter retning for både fagligt indhold, undervisning og evaluering, og mange skoler er allerede begyndt at drøfte, hvad forandringerne betyder i praksis. Fokus flytter sig fra alene at spørge hvad eleverne skal lære til også at spørge hvordan de lærer, deltager og udvikler sig gennem undervisningen. 

Hos UCN act2learn Pædagogik og Læring understøtter vi skolers arbejde med at omsætte fagfornyelsens intentioner til meningsfuld praksis. Vi samarbejder med kommuner og skoler om videreudvikling og implementering af den didaktiske og pædagogiske praksis i den lokale kontekst.

Samtidig tilbyder vi Faglig løft-kurser, som bygger bro mellem fagfornyelsens intentioner og den konkrete undervisning i klasselokalet. Se mere på hjemmesiden: Fagkurser for lærere.

Kontakt os gerne, hvis I ønsker sparring om fagfornyelsen eller vil høre mere om mulighederne for lokale oplæg, temadage eller kompetenceudviklingsforløb.

Kontakt os

Anna Katrine Krogholm Olesen

Lektor

E-mail:
kko@ucn.dk
Telefon:
72691814

Jette Agerbo Maksten

Lektor

Telefon:
72691712