Gå til hoved indhold

Mange medarbejdere drømmer om at blive endnu dygtigere til deres arbejde, men ikke alle tager springet og tilmelder sig et kursus eller et modul. Det er ærgerligt, for inderst inde har de måske lysten og kan sagtens se, hvordan et boost af ny viden kan løfte dem fagligt. 

Som leder er det her, du kan gøre en forskel.

Efteruddannelse er nemlig ikke en udgift, men en investering, der betaler sig. 

Hvad er gevinsten?

Undersøgelser viser, at medarbejdere bliver mere glade for deres job og arbejdsplads, når de får lov til at bruge det, de allerede kan – og lære noget nyt

En analyse fra konsulenthuset Ballisager viser, at 9 ud af 10 medarbejdere, der er tilfredse med deres job, har en arbejdsgiver, som bakker op om deres faglige udvikling. 

Med andre ord: Når du investerer i din medarbejders udvikling, får du mere loyale og engagerede folk retur.

Kilde: Danskernes arbejdsliv – Kandidatanalysen 2025 fra konsulenthuset Ballisager

Vi ved også, at når medarbejdere deler erfaringer og lærer sammen, så styrker det sammenholdet på arbejdspladsen.

Når du investerer i kompetenceudvikling, handler det derfor ikke kun om at gøre dine medarbejdere fagligt bedre. Det er også med til at skabe gode relationer, bedre samarbejde og en sund kultur, hvor folk trives og har lyst til at blive.

Når dine medarbejdere vokser, vokser din virksomhed med.

Hvad stopper dem – og hvordan hjælper du?

Det kan nogle gange kræve mere end bare motivation at komme i gang med at lære noget nyt. 
For nogle kan for store krav om efteruddannelse ende med at blive for meget. I værste fald kan det give stress i stedet for positiv udvikling.

Derfor er det vigtigt at læring foregår på en fornuftig måde. Som leder kan du gøre meget for, at efteruddannelse bliver en både motiverende og god oplevelse: 

  • Giv medarbejderne indflydelse på hvad de vil lære:Når medarbejderne selv har indflydelse, får de mere lyst til at lære nyt.

  • Giv tid og fleksibilitet: Mange er nervøse for, at efteruddannelse vil stjæle for meget tid fra familie og fritid. Vis dem, at der er plads til at dygtiggøre sig i arbejdstiden. Lav klare aftaler om, hvor meget arbejdstid der må bruges på efteruddannelse. 

  • Skab overblik og vis hvad der er brug for: Medarbejdere ved ikke altid, hvilke kompetencer virksomheden har brug for. Derudover kan udbuddet af efteruddannelser også være lidt af en jungle.

    Fortæl dine medarbejdere hvor virksomheden er på vej hen og hvilke kompetencer der er brug for.

    Gør også brug af vores studie- og karrievejledning på UCN, som helt gratis tilbyder personlig sparring og vejledning. Som Nordjyllands største udbyder af efteruddannelser har vi meget at tilbyde.

  • Tydeliggør værdien: Gør det konkret, hvad medarbejderne får ud af at lære nyt – både for dem selv og virksomheden. Når sammenhængen er tydelig vokser motivationen. Del gerne succeshistorier fra hverdagen: "Da Peter tog modulet i projektledelse, fik vi styr på processerne og sparede 7 timer om ugen.

  • Dyrk nysgerrigheden og det nye: Det kan kræve overskud at sætte sig på skolebænken igen. Skab en kultur, hvor det er trygt at være nysgerrig og prøve nyt. Del gerne dine egne erfaringer med at lære noget svært - det skaber tryghed.

Så billigt er det faktisk

Og det bedste af det hele? Det behøver ikke at være dyrt at efteruddanne sine medarbejdere.

Mange kompetenceforløb kan tages i korte, fleksible moduler, og der findes både støtteordninger og tilskud, der gør det lettere at komme i gang – f.eks. Omstillingsfonden, hvor medarbejdere kan få op til 10.000 kr. om året til akademi- og diplommoduler.

Se jeres muligheder på ucn.dk/efteruddannelse og kontakt os – så finder vi 2–3 konkrete muligheder for efteruddannelse, der passer til jeres hverdag, bemanding og økonomi.

Bemærk muligheden for at få skræddersyede forløb, der passer til netop jeres virkelighed – alt fra oplæg, korte kurser til hele akademi- eller diplommoduler kan lade sig gøre.

Skrevet af Cecilie Møller Vistisen