Styrk barnets stemme i egen sag

Emma Konnerup Jensen blev uddannet som socialrådgiver i januar 2016 og har siden arbejdet inden for børne- og familieområdet i Aalborg Kommune. For hende har kontinuerlig faglig udvikling og opkvalificering altid været et professionelt mål. Derfor tøvede hun ikke, da hendes leder tilbød hende muligheden for at deltage i modulet, "Samtaler med børn, unge og familier", hos UCN act2learn.

Det terapeutiske aspekt og ønsket om at skabe dybere forbindelser til de unge var centrale motiver for Emmas valg. Dette gav hende mulighed for bevidst at videreudvikle sine samtalefærdigheder med særligt fokus på børnenes perspektiver og behov.

- Modulet har gjort mig opmærksom på den teori og evidensbaserede viden, der ligger bag mine handlinger som fagperson. Ved at reflektere over mine metoder kan jeg handle mere bevidst og dermed mere effektivt.

Modulet har ikke blot mindet Emma om vigtigheden af de verbale og nonverbale teknikker, hun allerede anvendte, men også givet hende en dybere forståelse for, hvorfor de virker. Hun kan derfor nu mere målrettet forstærke de teknikker, der fremmer den nødvendige tillid og åbenhed i de sårbare samtalerum.

Et begreb, der gjorde særligt indtryk på hende, var "epistemisk tillid" – den tillid, der etableres ved første kontakt, og som er afgørende for, at barnet eller den unge tør åbne op og dele sine tanker og følelser. Et konkret eksempel på, hvordan Emma har omsat denne læring i praksis, er hendes brug af sin hund i samtaler med børn. Hun har erfaret, at hunden fungerer som et "fælles tredje", hvilket skaber en mere afslappet og åben dialog med børn, der ellers kan være svære at nå.

Emma understreger, at det er helt essentielt at opnå denne tillidsfulde atmosfære præget af åben- og ærlighed for at efterleve Barnets Lov – et lovkrav, der betoner børns ret til at blive hørt og inddraget i egen sag.

- Vi kan forsøge at inddrage børn og unge, men hvis ikke vi formår at skabe en scene, hvor de føler sig trygge nok til at dele deres tanker, mister loven sin værdi - og man kan derfor principielt komme til at sagsbehandle ukorrekte oplysninger. Derfor styrker faglig udvikling inden for samtaleteknikker evnen til at implementere og efterleve loven fra rådgivers side.

Simone Pejstrup, socialrådgiver i Aalborg Kommunes børne- og familieafdeling, har ligesom sin kollega, Emma, taget modulet ”Samtaler med børn, unge og familier”. Valget om efteruddannelsen blev ikke motiveret af en følelse af mangel i sin praksis, men ud fra en nysgerrighed og et ønske om at udfordre sine indøvede vaner og tankemønstre.

En af de mest værdifulde indsigter, Simone har taget med sig fra modulet, er vigtigheden af de relationelle aspekter i arbejdet med børn og unge. Samtalerne er derfor ikke længere blot et middel til indsamling af nødvendig information, men en mulighed for at skabe en meningsfuld relation og sikre, at samtalen giver noget tilbage til barnet.

- Som rådgivere har vi ofte en dagsorden, men samtalen skal også give mening for barnet. Det handler om at skabe et trygt rum, hvor vi ikke nødvendigvis graver i alt, men holder os til det, der er vigtigt for barnet.

Simone erkender, at der tidligere kunne være en tendens til at presse barnet til at svare hurtigt pga. tidsmangel. Gennem modulet har hun dog fået et mere fleksibelt og børneorienteret mindset. Nu handler det i højere grad om at tilpasse samtalen til barnets individuelle behov og give dem tid til at blive hørt på egne præmisser. På den måde skaber hun en tryg atmosfære, hvor samtalen flyder naturligt, og barnets grænser respekteres.

- Jeg har lært, at ikke alle samtaler behøver at have en formel dagsorden; nogle gange er det nok bare at være til stede og vise interesse.

Derudover lægger Simone vægt på at mindske afstanden mellem hende, som myndighedsperson, og barnet. Hertil bruger hun konkrete redskaber fra modulet, der har ændret hendes praksis. For eksempel skriver hun breve til børn for at forberede dem på kommende samtaler eller tegner stamtræer, når hun taler om netværk med familier, for at gøre samtalerne mindre formelle og mere tilpassede børnenes virkelighed.

Disse metoder skaber en tryg ramme for dialog og hjælper barnet med at forstå, hvorfor samtalerne finder sted. Ved at give barnet tid og plads til at deltage aktivt samt inddrage det i beslutningsprocesser, sikrer hun barnets ret til at blive hørt. For Simone er dette ikke kun en professionel forpligtelse, men også en måde at styrke barnets stemme på.

- Det handler ikke kun om at føre samtaler med børn; vi skal også blive bedre til at forklare dem, hvorfor vi gør det og sikre, at de forstår deres rettigheder.