Gå til hoved indhold

I samarbejde med STUK inviterer landets seks professionshøjskoler til gratis workshops og webinarer, hvor vi ser nærmere på intentionerne bag fagfornyelsen, og hvad den vil betyde for skoler og forvaltninger.  

Vi dykker ned i fagplanernes opbygning, centrale begreber og forståelser - og særligt i de mange organisatoriske overvejelser, der følger med at skulle modtage og indarbejde fagfornyelsen i skolens hverdag: Hvordan taler fagfornyelsen ind i vores eksisterende virkelighed? Hvordan bliver intentionerne omsat til undervisning hos os? Hvilke didaktiske drøftelser bliver væsentlige? Hvilke processer og samarbejdsstrukturer skal vi etablere og understøtte for, at det kan ske? 

Centrum for aktiviteterne er, at skoler og forvaltninger får et afsæt for at drøfte og tilrettelægge den konkrete lokale modtagelse af fagfornyelsen. Der er aktiviteter rettet henholdsvis mod den enkelte skole og mod forvaltning og skoleledelser. I begge sammenhænge opfordrer vi til, at kolleger/teams deltager sammen. 

På dette webinar har vi fokus på de didaktiske drøftelser og organisatoriske overvejelser, som den enkelte skole står over for med fagfornyelsen, når intentionerne skal omsættes til ny praksis og undervisning. 

Webinaret findes også i en udvidet form som en halvdagsworkshops.