Temadag
SMV-ledelse i bevægelse – et strategisk deep-dive for beslutningstagere
“SMV-ledelse i bevægelse” er et arrangement, der samler op mod 70 beslutningstagere fra små og mellemstore virksomheder til et arrangement, hvor der er fokus på ledelse, salg og strategisk udvikling.
Arrangementet kombinerer stærke faglige oplæg med det formål at skabe reel bevægelse i deltagernes virksomheder. Deltagerne får ny viden, konkrete værktøjer og mulighed for at arbejde med egne udfordringer i et fortroligt og professionelt læringsrum.
Programmet er bygget op omkring to centrale elementer:
Inspiration fra internationale og danske eksperter, herunder oplæg fra Emil Velinov, Newton University, Tjekkiet, der bringer globale perspektiver på ledelse og forretningsudvikling ind i en dansk SMV-kontekst samt Rasmus Åradsson, Intenz, med en direkte og praksisnær tilgang
Præsentation af undersøgelse, med et strategisk deep-dive i salgsledelse, feedback og udvikling af konkrete scenarier for egen virksomhed.
Mød oplægsholderne
Emil Velinov, Associate Professor og MBA Director, AI in Business & Strategic Leadership, (hovedoplægsholder. OBS: oplægget foregår på engelsk)
Emil er en international kapacitet inden for strategisk ledelse, globalt udsyn og komplekse forretningsbeslutninger. Emil er kendt for at gøre avanceret teori anvendelig i praksis og for at udfordre den måde, vi normalt tænker ledelse og vækst på.
Rasmus Åradsson, Partner, Intenz
Rasmus er en erfaren rådgiver inden for salgsudvikling og kommerciel eksekvering. Rasmus bringer den praktiske vinkel og sikrer, at idéerne bliver omsat til handling i din virksomhed.
Karina Burgdorff Porsborg Jensen, Assistant Professor, UCN
Karina arbejder i krydsfeltet mellem praksis og forskning inden for salg og salgsledelse. Hun har i mange år beskæftiget sig med, hvordan salgsorganisationer kan udvikles, så de både skaber resultater og er bæredygtige for medarbejderne – både gennem forskning og samarbejde med virksomheder og organisationer, herunder Lederne. Hun står desuden bag udviklingen af et Sales Center of Excellence under EU’s største satsning på salgsuddannelse og -forskning, hvor ny viden omsættes til konkrete værktøjer til virksomheder. I sit arbejde har hun særligt fokus på at gøre salgsledelse mere gennemsigtig, reflekteret og anvendelig – især i SMV’er, hvor ledelse er tæt på den daglige drift.
Lars Funck Kristensen, Udviklingskonsulent, UCN
Lars Funck Kristensen arbejder med udvikling af ledelse i praksis med fokus på salgsledelse i moderne organisationer. Han er underviser på UCN act2learn, hvor han udvikler lederuddannelser i tæt samarbejde med praktikere, med vægt på anvendelighed i hverdagen. Samtidig forsker han i, hvordan ledere skaber retning, motivation og struktur i salgsorganisationer. Hans tilgang er jordnær og handlingsorienteret med fokus på at gøre ledelse konkret og brugbar.
Hvorfor deltage?
- Få nye perspektiver på ledelse i en international og digital virkelighed
- Arbejd konkret med din egen virksomhed og dine udfordringer
- Bliv inspireret af både forskning og praksis
- Netværk med andre ejerledere i Nordjylland
Hvis du vil styrke din strategiske retning og samtidig få greb om, hvordan AI og moderne ledelse påvirker din forretning, så er det her en oplagt mulighed. Arrangementet er målrettet ejerledere og andre beslutningstagere i SMV’er, der ønsker at styrke deres ledelsespraksis, udvikle deres salgsorganisation og skabe bæredygtig vækst.
Vi glæder os til at se dig.