Dagtilbudspædagogik
Med afsæt i almene pædagogiske teorier og egne praksiserfaringer styrker du dine kompetencer til at skabe mangfoldige læringsmiljøer, der understøtter relationer, deltagelsesmuligheder og fællesskaber for alle børn. Samtidig udvikler du din evne til at anvende faglig refleksion, dokumentation og evaluering som grundlag for løbende kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis.
Hvad får du ud af uddannelsen?
Efter gennemført uddannelsesretning kan du bidrage aktivt til udviklingen af inkluderende og kvalificerede pædagogiske læringsmiljøer. Du kan identificere og håndtere pædagogiske dilemmaer, anvende professionel dømmekraft og arbejde systematisk med dokumentation og evaluering for at styrke børns deltagelse, trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Fagligt indhold
På uddannelsesretningen arbejder du med, hvordan pædagogiske rammer, relationer og organisering påvirker børns muligheder for deltagelse i hverdagen. Du opnår viden og kompetencer til at:
- udvikle og kvalificere en inkluderende pædagogisk praksis, der styrker alle børns deltagelsesmuligheder
- anvende professionel dømmekraft i arbejdet med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse
- udvikle kvaliteten af pædagogiske læringsmiljøer gennem refleksion, dokumentation og evaluering
- analysere og håndtere dilemmaer i den pædagogiske praksis
- styrke børns deltagelse i legende fællesskaber
- udvikle organiseringen af hverdagens strukturer, rutiner og aktiviteter med fokus på deltagelse og inklusion
Sådan opnår du retningen
For at opnå uddannelsesretningen Dagtilbudspædagogik skal alle fire retningsspecifikke moduler gennemføres samt de obligatoriske moduler i den pædagogiske diplomuddannelse.
Retningsspecifikke moduler:
- Når hverdagen skaber deltagelse
- Relationel pædagogisk dømmekraft
- Børns deltagelse i legende fællesskaber
- Kvalitetsudvikling af pædagogisk hverdagspraksis
Hvem henvender diplomretningen sig til?
Uddannelsesretningen henvender sig til pædagoger og andre fagprofessionelle, der arbejder i eller med dagtilbud og ønsker at styrke deres kompetencer inden for udvikling af pædagogisk kvalitet, deltagelsesmuligheder og fællesskaber for børn.
Mere information om uddannelsen
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
→ Få Hjælp til tilmelding
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 13.00