Gå til hoved indhold
Den pædagogiske diplomuddannelse

På dette modul får du mulighed for at styrke din didaktiske tænkning og faglige forståelse af børns leg som en central del af deres udvikling, dannelse og deltagelse i fællesskaber. Med afsæt i forskningsbaseret viden arbejder vi med legens betydning i overgangen fra dagtilbud til skole, og du får redskaber til at analysere og vurdere legens rolle i børnehaveklassen.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet retter sig mod pædagoger og lærere, der ønsker at efteruddanne sig til børnehaveklasseledere eller ønsker kompetenceudvikling i arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i overgangen fra dagtilbud til skole.

Hvad får du ud af modulet?

Når du har gennemført modulet, har du opnået en dybere forståelse for, hvordan leg understøtter børns læring, trivsel og udvikling, og du kan tilrettelægge en legebaseret undervisning og pædagogik, der favner alle børn og skaber deltagelsesmuligheder for hver enkelt. Du får et solidt grundlag for at bidrage til udviklingen af læringsmiljøer og samtidig styrkes din evne til at samarbejde med bl.a. forældre og kollegaer om at skabe inkluderende og meningsfulde fællesskaber i skolens børnehaveklasser.

Fagligt indhold

Du opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer

Viden
Grundlæggende viden om børns leg, kreativitet og alsidige personlige udvikling samt indsigt i legens betydning i et dannelses- og læringsperspektiv.

Viden om klasseledelse, fællesskabende didaktik i differentierede læringsmiljøer samt forældresamarbejde.

Færdigheder
Kan begrunde og anvende didaktisk tænkning i gennemførelsen af legende, undersøgende og alsidigt udviklende læringsforløb i børnehaveklassen.

Kan analysere og vurdere pædagogiske læringsmiljøers muligheder for at bidrage til børns leg, deltagelse, læring og trivsel.

Kompetencer
Kan ud fra et børneperspektiv samarbejde med kolleger om at styrke børns leg, læring, nysgerrighed, eksperimenteren og kreativitet.

Kan indgå i samarbejde med forældre, kolleger og skolens øvrige ressourcepersoner om at udvikle læringsmiljøer, der fremmer børns deltagelsesmuligheder.

Kan reflektere over betydningen af den professionelles indsats i samspil med rammer, rum og betingelser.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende

Kontakt efteruddannelses­vejledningen

Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring og svar på dine spørgsmål.

→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.