Rusmiddelbrug og dobbeltproblematikker
I arbejdet med borgere med misbrug vil du møde en lang række relaterede problematikker såsom psykiske lidelser, hjemløshed og kriminalitet. Det stiller store krav til dine faglige kompetencer til at se indsatsen for borgeren i en helhed. Modulet skal klæde dig på til denne opgave - uanset om du arbejder i en forvaltning, et behandlingstilbud, på gadeplan eller noget helt fjerde.
Modulet kan tages som selvstændig efteruddannelse eller indgå som en del af Den sociale diplomuddannelse. Modulet er et retningsbestemt valgmodul, der indgår i retningen Rusmiddel.
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
Fx på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution eller lignende? Så får du modulet med start den 6. september 2027 betalt!
Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde. Vi kan tilbyde 20 gratis pladser. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom moduler er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Hvad får du ud af modulet?
- Viden om praksis og anvendt teori på rusmiddelområdet samt på det relaterede psykosociale område
- Kompetencerne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdet med rusmiddelbrugere og borgere med dobbeltproblematikker
- Evnen til selvstændigt at kunne indgå i fagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på rusmiddelområdet og det relaterede psykosociale område og påtage dig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
- Forudsætninger for at kunne forholde dig kritisk til forskellige perspektiver og udvælge de mest relevante tilgange i forhold til situationen
Fagligt indhold
- Relevante faglige begreber, teorier og tilgange inden for socialfagligt arbejde på rusmiddelområdet
- Rusmiddelbrugets psykosomatiske effekter på borgeren
- Sammenhængen mellem rusmiddelbrug og bl.a. psykiske lidelser, kriminalitet, hjemløshed og flygtninge/indvandrerbaggrund
- Inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til rusmiddelområdet og det relaterede psykosociale område
- Koordinering af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring borgere med rusmiddelbrug og dobbeltproblematikker
Opbygning og forløb
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer inden for bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.