Sundhed på socialområdet
Dette modul giver dig viden og færdigheder til at arbejde tværfagligt med sundhedsindsatser på det sociale område for at fremme borgerens livskvalitet og trivsel. Du vil arbejde med trivsel og sundhedspædagogik i en bio-psyko-social forståelsesramme, relationelt samarbejde om livskvalitet og empowerment samt spændingsfeltet mellem sundheds- og socialområdet med fokus på lovgivning og rettigheder.
Modulet omfatter også helhedsorienteret observation og dokumentation samt tværfagligt samarbejde om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
Arbejder du indenfor det specialiserede socialområde?
Fx på et botilbud, et opholdssted, en døgninstitution eller lignende? Så får du modulet med start den 7. september 2026 betalt!
Social- og Boligstyrelsen har afsat midler til betaling af deltagergebyret for efteruddannelse af personale på det specialiserede socialområde. Vi kan tilbyde 20 gratis pladser. Pladserne er først-til-mølle.
Vigtigt i forbindelse med tilmelding
Når tilmeldingen fører dig ind på nemStudie, skal du under betalingsmetode vælge "min arbejdsgiver betaler" (selvom moduler er gratis) og uploade et dokument med EAN-nummer eller CVR-nummer på din arbejdsgiver.
Læs mere om de gratis pladser udbudt af Social- og Boligstyrelsen og få svar på spørgsmål.
Hvad får du ud af modulet?
Du vil opnå kompetencer til at forstå og anvende helhedsorienterede teorier, tilgange og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt indsigt i juridiske og etiske rammer for sundhedspædagogiske indsatser.
Du lærer at observere og vurdere komplekse sundhedsmæssige problemstillinger, begrunde og vælge relevante indsatser samt formidle sundhedsfremmende tiltag til borgere og samarbejdspartnere.
Fagligt indhold
- Trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse i en bio-psyko-social forståelsesramme
- Det relationelle samarbejde med borgeren om livskvalitet og empowerment i et ressourceorienteret perspektiv
- Spændingsfeltet i lovgivningen mellem sundheds- og socialområdet – rettigheder og kerneopgaver i lyset af ulighed i sundhed
- Helhedsorienteret observation og dokumentation
- Tværfagligt samarbejde om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på socialområdet
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet henvender sig til fagpersoner i det sociale område, der arbejder med borgere i aktivitets- og botilbud eller i egen bolig med bostøtte. Det kan være børn, unge, voksne eller ældre. Du kan fx være pædagog, lærer, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut eller have en anden relevant profession.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.