Udvalgte teorier og metoder inden for et udvalgt socialfagligt felt - Neuropædagogisk og socialfaglig praksis
Dette diplommodul bygger videre på modulet Neuropædagogik og neuropsykologi fra Den pædagogiske diplomuddannelse. Hvor det tidligere modul gav grundlæggende viden om hjernen og neuropædagogiske perspektiver, handler dette modul om, hvordan du konkret kan bruge forskellige metoder i dit arbejde, og hvordan du begrunder dine valg.
Hvad får du ud af modulet?
Du får viden om, hvordan du arbejder metodisk og vælger metoder, der passer til den enkelte borger eller målgruppe, samt hvordan organisatoriske rammer og faglige værdier påvirker dit arbejde.
Modulet giver dig både teoretisk viden og praktiske redskaber, og du kommer til at arbejde med konkrete metoder, deres baggrund og deres anvendelse i din egen praksis samt egen udvikling af metoder. Du lærer også, hvordan viden og evaluering kan hjælpe dig med at vælge og udvikle metoder, der giver mening.
Undervejs arbejder du med:
- At omsætte teori til konkrete handlinger
- Fagligt at begrunde dine metodiske valg
- At reflektere over, hvordan metoderne påvirker borgeren, samarbejdet og praksis
- At udvikle din professionelle dømmekraft
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet henvender sig til professionelle, som arbejder med børn, unge og voksne inden for det pædagogiske og socialpædagogiske område. Forløbet er også relevant for andre professionelle, der fx arbejder indenfor socialpsykiatrien, demensområdet og som familieplejer, der ønsker at kvalificere deres neuropædagogiske arbejde.
Fagligt indhold
Målet er, at du bliver bedre til både at anvende, forklare og videreudvikle metoder inden for neuropædagogisk og socialfagligt arbejde - og til at vurdere og reflektere fagligt over, hvornår og hvorfor en metode er relevant, og hvad der kan udvikles på. På modulet vil vi bl.a. gennemgå:
- Udvalgte teoretiske og metodiske begreber og tilgange og disses omsætning i en neuropædagogisk og socialfaglig praksis
- Kontekstens betydning for arbejdet i en neuropædagogisk og socialfaglig praksis
- Din professionelle position og rolle i en neuropædagogisk og socialfaglig praksis
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer inden for bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.