Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser (AI) - Morsø Kommune
Modulet har et særligt fokus på digitale agenter og deres rolle i at identificere, udvikle og understøtte digitale løsninger på tværs af fagområder. Undervisningen tager afsæt i konkrete organisatoriske behov og kombinerer teoretisk indsigt med hands-on arbejde med teknologier, som allerede er relevante i mange organisationer.
Undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne løbende arbejder med egne cases og afprøver teknologier i deres egen organisation.
Hvad får du ud af modulet?
Når du har gennemført modulet, kan du:
- Forstå og forklare centrale digitale teknologier, herunder AI, machine learning, RPA og generativ AI
- Identificere og vurdere digitale potentialer i organisationens arbejdsprocesser
- Arbejde med digitale agenter som en organisatorisk rolle, der understøtter kolleger og digital udvikling
- Anvende agnostisk AI og sammenligne forskellige AI-modeller og anvendelsesformer
- Indgå i tværfagligt samarbejde om digitale udviklingsprojekter
- Forholde dig reflekteret til juridiske, etiske og organisatoriske rammer for brug af AI
- Kommunikere digitale muligheder og udviklingsbehov til både faglige og ledelsesmæssige aktører
Hvem henvender forløbet sig til?
Modulet henvender sig til medarbejdere og konsulenter, der arbejder med - eller ønsker at arbejde med - digital udvikling, automatisering og AI i organisationer, herunder i roller som digitale agenter, projektmedarbejdere, konsulenter eller nøglepersoner i digitale udviklingsinitiativer.
Fagligt indhold
Modulet omfatter blandt andet:
- Digital transformation i moderne organisationer
- Automatisering af arbejdsprocesser
- Kunstig intelligens i praksis – fra klassisk AI til generativ AI
- Digitale agenter og deres rolle i organisationen
- Agnostisk AI og integration af AI i arbejdsprocesser og fagsystemer
- Jura, regulering og etiske dilemmaer ved brug af AI
- Træning og design af AI-modeller og -agenter
- Samarbejde, kommunikation og organisatorisk forankring af digitale løsninger
- Identifikation af digital modenhed og næste udviklingsskridt
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog, workshops og praktiske øvelser, hvor du arbejder hands-on med teknologierne. Der er sparringer undervejs samt løbende afprøvning i egen organisation i form af små opgaver og prøvehandlinger.
Inddrag modulet i din diplomuddannelse
Modulet er et særskilt modul på diplomniveau, hvilket betyder at det er et enkeltstående, kompetencegivende diplommodul, som ikke er en del af en hel diplomuddannelse. Det er udviklet specifikt for at imødekomme det store, aktuelle behov, der er på arbejdsmarkedet for kompetencer indenfor digitale teknologier og kunstig intelligens (AI). Et særskilt modul kan tages som et enkeltmodul, men vil også sagtens kunne indgå som et valgmodul i en eksisterende diplomuddannelse, fx Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration eller som en del af en fleksibel diplomuddannelse. Kontakt vores studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse.
Vil du have endnu flere digitale kompetencer
Modulet kan med fordel kombineres med det særskilte diplommodul IT-sikkerhed i organisationen (5 ECTS) eller modulet Digitale forandringsprocesser (10 ECTS) fra Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag: 8.00 - 15.00
Fredag: 8.00 - 13.00
Få seneste nyt direkte i din indbakke
Nyhedsbrevet giver overblik over aktuelle moduler og kurser, byder på gode råd til dit arbejde og bringer erfaringer fra kursister og studerende, der har taget uddannelse hos UCN act2learn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.