Bæredygtig forretningsforståelse
For dig der er ledig
Dette modul er målrettet ledige, der enten har ret til 6 ugers jobrettet kursus som findes på den nationale positivliste eller et jobrettet kursus som findes på den regionale positivliste.
Forløbet findes på den nationale positivliste samt på den regionale positivliste med kursuskode 37590.
Information til dig, der er ledig
Ret til 6 ugers jobrettet kursus bevilliget af din A-kasse - Findes på den nationale positivliste
Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen og skriver hvilken a-kasse du er medlem af. Derefter udfylder du blanket AR237, hvor du kun skal udfylde første side med dine personlige oplysninger. Herefter sendes blanketten, dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, samt navn og mail på din a-kasse til erhverv@ucn.dk att. sekretæren på modulet. Oplysningerne finder du nederst på siden.
Ret til 6 ugers kursus bevilliget af dit Jobcenter - Findes på den regionale positivliste
Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen, vedhæfter dokumentation for uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, skriver hvilket Jobcenter du er tilknyttet samt navn og mail på dit jobkonsulent. Ansøgning til kurset foregår via blanket AF71. Vi udfylder blanketten, og din ansøgningen bliver herefter videresendt til dit jobcenter.
Bemærk at jobcenterets behandling af ansøgninger om uddannelsesydelse kan tage op til flere uger. Find mere information om uddannelse for ledige på www.star.dk
Hvad arbejder vi med på modulet?
- De vigtigste elementer i bæredygtighed - og hvilken relation de har til samfundets og virksomheders udvikling
- De 17 verdensmål
- Bæredygtige forretningsmodeller og værdikæder
- Værktøjer til implementering af indsatser i relation til bæredygtighed
På dette fag lærer du, hvordan din virksomhed kan arbejde med bæredygtig udvikling og FN's 17 verdensmål på en måde, så det er afstemt med jeres forretningsmodel, jeres værditilbud til kunden og virksomhedens daglige drift.
Du lærer at udpege, hvor og hvordan din virksomhed kan udvælge helt konkrete tiltag inden for bæredygtighed, som passer ind i jeres hverdag - og som understøtter forretningens udvikling.
Du får altså ny viden både om bæredygtighed og om forretningsforståelse, så du kan koble de to ting i arbejdet hjemme i din virksomhed.
Det gælder, uanset hvilken branche du kommer fra. I undervisningen får du også værdifuld indsigt i andre branchers arbejde med bæredygtighed ved at diskutere med andre studerende.
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med modulet kan du:
- bruge de vigtigste metoder og redskaber inden for bæredygtig forretningsudvikling og forretningsforståelse
- kortlægge og implementere mål og handlinger inden for virksomhedens forretningsområde i relation til bæredygtighed og de 17 verdensmål
- formidle de indsatser og mål, I har valgt, til relevante målgrupper, fx kolleger, samarbejdspartnere og kunder
- deltage i et tværfagligt samarbejde for at lave en forretningsmæssig strategi for bæredygtighed, og gennemføre de opgaver, der følger af denne strategi.
Kombinér med faget Ledelse af bæredygtig udvikling
Du kan med fordel tage dette fag sammen med det beslægtede fag 'ledelse af bæredygtig udvikling'. Tilsammen giver de to fag en grundig forståelse for de merkantile og ledelsesmæssige aspekter af bæredygtighed i en virksomhed.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.