Fagligt løft i biologi
Hvad får du ud af kurset?
Når du underviser i biologi, kan du tilbyde eleverne det bedste fra begge verdener – den autentiske undervisning i de naturlige miljøer og den mere strukturerede undervisning i faglokaler. På den måde giver du eleverne en bred vifte af oplevelser med læring i et fag, der er i konstant udvikling og bevægelse, og hvor nye opdagelser og forskning afløser hinanden og påvirker vores forståelse af liv og natur.
Læring i biologi er forbundet med deltagelse og undersøgelse på flere forskellige niveauer, og du får på dette kursus viden om og praktisk erfaring med undervisning, som kan styrke dine elevers undersøgelseskompetencer inden for aktuelle biologifaglige områder. Fokus på varierede arbejdsformer, elevdeltagelse og motivation vil være et gennemgående element.
Du vil i det hele taget styrke dine faglige og fagdidaktiske kompetencer i biologifaget og få praktisk erfaring. Du vil også blive klædt på til at kunne tilrette din biologiundervisning i en mere undersøgelsesbaseret retning.
Få økonomisk støtte til dette kursus
Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.
Tilmeld dig nu. Der er et begrænset antal pladser
Vi opfordrer til, at du tilmelder dig kurset hurtigst muligt, da der er et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer.
Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Hvis du, mod forventning, ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig inden kursets tilmeldingsfrist.
Fagligt indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, får du blandt andet viden om:
- Problem- og undersøgelsesbaseret biologiundervisning i praksis
- Virkelighedsnær biologiundervisning med udgangspunkt i autentiske situationer og naturfaglige undersøgelser - både i laboratoriet og i naturen
- Biologifaglige emner som er relevante for skolepraksis
- Motivation og elevinddragelse i biologiundervisning gennem forskellige aktiviteter
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der underviser - eller skal til at undervise - i biologi i grundskolen og gerne vil have ny viden og inspiration til en undervisning, der samler og motiverer eleverne.
Praktisk information
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring og svar på dine spørgsmål.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.