Fagligt løft i engelsk - faglig inspiration og fordybelse
Dette kursus opdaterer dig på den nyeste udvikling inden for faget og giver dig konkrete didaktiske greb, som du kan implementere i din undervisning med det samme.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Hvad får du ud af kurset?
På kurset bliver du præsenteret for nyere fagdidaktiske metoder og læringsstrategier, og du får idéer og redskaber, som du straks kan bruge i dit klasselokale. Du kommer til at arbejde med aktiviteter, der tager afsæt i et kommunikativt, funktionelt sprogsyn og et dynamisk kultursyn – alt sammen med henblik på at styrke dine elevers aktive deltagelse, deres sprogfærdigheder samt interkulturelle kompetencer. Vi sætter fokus på:
- Motiverende undervisningsaktiviteter, der engagerer eleverne og skaber deltagelsesmuligheder
- Interkulturel læring og Intercultural Citizenship Education, som gør engelsk relevant i en global kontekst
- Arbejdsformer, som gør sprogtilegnelse sjov og meningsfuld - i en autentisk kontekst
- Sprogbrug i praksis, hvor elevernes sproglige baggrund og interesser inddrages aktivt
Fagligt indhold
Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker praksisnært og øvelsesbaseret ned i temaer som:
- Engelsk som sprogligt og kulturelt dynamisk fællesskab
- Sproglæringsstrategier i praksis både i mundtlig og skriftlig kommunikation
- Receptive og produktive sprogfærdigheder – og hvordan de spiller sammen
- Engagerende tilgange til ordforrådstilegnelse og grammatik i kontekst
Målgruppe
Kurset er for dig, der underviser i engelsk i grundskolen.
Praktisk information
Få økonomisk støtte til dette kursus
Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.
Tilmeld dig nu. Der er et begrænset antal pladser
Vi opfordrer til, at du tilmelder dig kurset hurtigst muligt, da der er et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer.
Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Hvis du, mod forventning, ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig inden kursets tilmeldingsfrist.
Tilmeld dig
Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende.
Kontakt efteruddannelsesvejledningen
Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring og svar på dine spørgsmål.
→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk
Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring
Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer.
Udkommer 2-4 gange om året.