Gå til hoved indhold
Kursus

Hvad får du ud af kurset?

Geografiske fænomener former vores hverdag og fremtid – derfor er geografisk viden nøglen til at forstå mange af de største udfordringer, vi står overfor. Hvordan påvirker klimaforandringer befolkning og biodiversitet? Hvordan kan vi bruge geografiske data til at udvikle bæredygtige byer?

På kurset får du:

  • Opdateret og dybdegående geografisk viden, der klæder dig på til at tage fat på tidens store spørgsmål sammen med dine elever
  • Praktisk inspiration til varieret og engagerende geografiundervisning, fx gennem eksterne læringsmiljøer, laboratoriearbejde og kortanalyse
  • Viden om fagdidaktik, så du kan reflektere over og diskutere, hvordan geografi bedst undervises i dagens skoler
  • Konkrete redskaber til at styrke elevernes praksisfaglighed i geografi, så de kan omsætte teori til handling

Fagligt indhold

Forløbet strækker sig over fem dage og er bygget op omkring inspirerende temaer, der kombinerer teori og praksis:

Naturlandskabet – fra istider til nutid

Vi arbejder med glacialt dannede landskaber og undersøger processer som landskabsdannelse og aflejring. Vi sætter fokus på undersøgelser og modelleringskompetencer.

Vejr og klima – forstå de store sammenhænge

Vi sætter fokus på klimazoner, vejrets dannelse og klimaforandringernes betydning for levevilkår i verden. Du lærer, hvordan måling af vejret kan bruges til at koble teori til praksis, og hvordan du kan inddrage FN’s verdensmål i din undervisning.

Kulturlandskabet – menneskets præg på naturen

Ved hjælp af både fysiske og digitale kort undersøger vi, hvordan forskellige natursyn har formet vores kulturlandskaber, og hvordan du omsætter det til din undervisning.

Befolkningsgeografi – mennesker i bevægelse

Demografi, migration og "ældrebyrden". Vi ser på, hvordan problemorienteret geografi kan engagere eleverne og gøre komplekse emner lettere at forstå.

Målgruppe

Kurset er til dig, der underviser – eller snart skal undervise – i geografi i grundskolen. Uanset dit udgangspunkt bliver du klædt på med ny viden og praktiske værktøjer, du straks kan anvende i din undervisning.

Praktisk information

Tilmeld dig

Hvis tilmeldingsknappen er synlig – også efter tilmeldingsfristen – betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende

Kontakt efteruddannelses­vejledningen

Har du spørgsmål til efteruddannelse, tilmelding eller økonomisk støtte? Kontakt vejledningsteamet og få personlig sparring og svar på dine spørgsmål.

→ Ring på 72 69 35 00
→ Skriv til efteruddannelse@ucn.dk

Få seneste nyt fra UCN act2learn Pædagogik og Læring

Nyhedsbrev til skole- og dagtilbudsområdet, hvor du kan holde dig opdateret på ny viden inden for henholdsvis pædagogik og læring. Tilmeld dig det nyhedsbrev - Dagtilbud eller Skole - der er relevant for dig og modtag opdateringer på kurser, videreuddannelser og arrangementer. 

Udkommer 2-4 gange om året.